Skip to main content

KRONIK Fremdriftsreformen vil sikre middelmådighed

I yderste konsekvens kan studiedriftsreformen sætte dansk forskning milevidt tilbage.

Emil L. Fosbøl, læge, ph.d., Bispebjerg Hospital
E-mail: elf@heart.dk
Christian Torp-Pedersen, læge, professor, dr.med., Aalborg Universitet
Gunnar Gislason, læge, professor, ph.d., Gentofte Hospital
Lars Køber, læge, professor, dr.med., Rigshospitalet
Interessekonflikter: afventer

6. jan. 2014
5 min.

Fremdriftsreformen diskuteres og debatteres i disse dage. Folketinget har bedt de danske universiteter om at afkorte den gennemsnitlige studievarighed for danske universitetsstuderende med gennemsnitligt 4,3 måneder (7,6 måneder for Københavns Universitet (KU)). Dette berører også de medicinstuderende.

I et notat fra Københavns Universitet, som har floreret i medierne, beskrives hvordan man på KU bl.a. har tænkt sig at opnå dette politiske mål: ingen mulighed for orlov på kandidatuddannelsen og kun mulighed for seks måneders orlov på bachelordelen.

Med data fra KU vil vi vise, hvordan dette vil berøre den positive udvikling, som KU har gennemgået over de seneste år, hvad angår studenterforskning. Mulighed for erfaringsudvikling og fordybelse udslettes med fremdriftsreformen og vil efterlade en kohorte af læger uden den mindste mulighed for fordybelse, ud over i det obligatoriske curriculum.

Perspektiv: Tal fra Københavns Universitet

Alle medicinstuderende, som på KU gennemgår et officielt forskningsår, er registreret i en central database. Her er noteret navnet på studenten, projektets titel, vejleder, start- og stoptidspunkt, og på hvilket semester projektet blev udført. Data dækker perioden 2004-2013 (april måned). For at få adgang til ECTS-pointgivende kurser på universitetet er det et krav at være indskrevet som forskningsårsstuderende. Desuden kræves det, at man tager orlov fra studiet, og at studenten ikke har arbejde ved siden af. Det er dermed sikret, at forskningen er i fokus. Midler til forskningsårsstuderene er generelt relativt nemme at få og udgør typisk en udgift på 10.000 kr. om måneden i løn til den studerende.

Samlet set gennemførte 338 studerende et officielt forskningsår i perioden 2004-april 2013. Medianalderen var 26 år (inter-quartile-range, IQR 24-27 år).

Figur 1

Figur 1 viser udviklingen af indskrevne forskningsårsstuderende på KU over tid, som det kan ses, er der sket en positiv udvikling over tid.

Figur 2

Derudover viser Figur 2, at det næsten udelukkende er kandidatstuderende, som tager et forskningsår. De studerende tog primært orlov i 12 måneder (55,2%), seks måneder (20,4%) eller syv måneder (6,9%).

Diskussion

Med denne artikel har vi påvist, at afskaffelse af orlov på medicinstudiet vil have enormt indflydelse på dansk medicinsk forskning. Fremdriftsreformen fremstår nærmest perfekt designet til at forhindre studenterforskning på medicinstudiet. Hvis der ikke findes en løsning for de medicinstuderende, vil samfundet opleve store tab af talenter, som kunne have mulighed for fordybelse og udvikling under studiet. Det kan have store samfundsmæssige konsekvenser for Danmark som et videnssamfund på forkant med udviklingen. Danmark har et ømske om at være en knowhownation med forskning i verdensklasse (indgår i alle danske universiteters officielle målsætninger). Fremdriftsreformen vil uomtvisteligt forhindre dette og i stedet avle middelmådighed.

Aarhus Universitet har længe haft en god tradition for studenterforskning og en langt større andel af de aarhusianske end de københavnske medicinstuderende har taget et forskningsår. KU har længe været bagefter, men nu ser det ud til, at denne forskel er ved at udlignes. Aarhus har 150-160 forskningsårsstuderene pr. år, hvilket stadig er flere end på KU. Det er stadig uvist, hvordan de forskellige universiteter vil håndtere de krav, der er fremsat i fremdriftsreformen. I studiefremdriftsreformen er det aftalt, at en andel af universiteternes færdiggørelsesbonus på 930 mio. kr. i 2020 skal gøres betinget af studietidsforbedringer, hvilket vil tvinge universiteterne til at bruge alle midler til at nedbringe studietiden, da de ellers risikerer at blive straffet økonomisk. Men en ting er sikkert, ud fra vores tal står KU til at bremse den positive udvikling, som vi ser med antallet af forskningsårsstuderende. En udvikling, som uden tvivl også skyldes presset fra fireårsreglen.

Brug for forskning

Som praktisk eksempel har vi i vores forskningsgruppe haft en god håndfuld forskningsårsstuderende over de seneste fem år. Størstedelen er gået videre til at færdiggøre en ph.d.-afhandling, og flere er taget til udlandet og kommet hjem igen med ny viden, som har beriget dansk forskning substantielt. Alle har højnet kvaliteten af dansk forskning, men ingen ville have gjort det lige så hurtigt, godt og effektivt, hvis de ikke havde haft et forskningsår på universitetet. Et forskningsår har flere klare resultater: det modner den studerende videnskabeligt, giver indgående indsigt i et specielt emne, afprøver om personen er egnet til et videre ph.d.-forløb og øger chancer for sikring af midler til dette, forbedrer behandlinger af patienter samt skaber bedre læger i den anden ende.

Lægevidenskaben har brug for god forskning og meget af det. Patienterne og samfundet har brug for at vi konstant undersøger bedre og nyere behandlingsmuligheder. Samfundet er ikke tjent med en klonhær af hurtigtuddannede medicinstuderende uden mulighed for fordybelse. Vi er af den overbevisning, at studiefremdriftsreformen i uændret form er en katastrofe for dansk lægevidenskabelig forskning. Vi håbet meget, at politikere og ansvarlige på de danske universiteter vil stoppe denne uheldige udvikling, som reformen repræsenterer. Det er svært at se en løsning, hvor medicinstuderende har særregler i forhold til andre studielinjer på universiteterne. Dertil kommer det faktum, at dette problem jo i virkeligheden ikke er isoleret til medicinstuderende. Andre universitetsstudier har altid vægtet erhvervserfaring højt (f.eks. jura, HA etc.), og erfaringsmæssigt har dette også stor betydning i forbindelse med den første ansættelse efter studiet. Samlet set har samfundet ikke råd, til at studerende ikke kan tage orlov fra studiet for at dygtiggøre sig og fordybe sig.

Konklusion

Studiefremdriftsreformen vil udrydde prægraduat medicinsk forskning, da tallene viser, at nærmest alle forskningsårsstuderende tager orlov for at forske på kandidatdelen af medicinstudiet. Vi frygter, at studiefremdriftsreformen i yderste konsekvens vil sætte dansk forskning milevidt tilbage. Politikere og ledere på de danske universiteter er nødt til at sikre, at medicinstuderende kan tage orlov for at forske.