KRONIK: Gode læger dannes i høj grad uden for læsesalene

”Velkommen til drømmestudiet", armene var åbne, vi blev kaldt blomsten af Danmarks ungdom, og vi kunne det hele. Sådan føltes det i hvert fald den gang for tre år siden, hvor vi som helt grønne studerende blev budt velkomne. Vores kroppe sitrede efter at komme i gang med det, som vi allerhelst ville i hele verden – være medicinstuderende – men sådan skulle det ikke fortsætte.

Naturligvis kræver det tusindvis timers terpen og afbud til fest og farver, hvis man vil opnå den medicinske ekspertviden, som forventes af fremtidens læger. Men hvis vi ud over fagligt kompetente vil have engagerede, initiativrige og udfarende læger, er det altafgørende, at vi også prioriterer de studierelaterede aktiviteter uden for pensum, hvor der er mulighed for at udvikle andre kompetencer og finde motivation til at blive dygtigere. I løbet af studiet er den umiddelbare lyst til lære dalet både hos os selv og vores medstuderende, men vi har lagt mærke til, hvordan den igen vækkes til live igennem fordybelse i faglige interesser og praktisk erfaring. Regeringens nyeste uddannelsesreform, som skal sætte tempo på de danske universitetsstuderende, betyder uundgåeligt, at tiden til frivillighed på studiet ryger i bund. Fremdriftsreformen ender med ikke kun at skære et par måneder af vores uddannelse, men også engagementet i studiet og lysten til at lære, ikke kun for at bestå eksamen.

Frivilligt engagement

På trods af en indiskutabelt overvældende læsemængde er det imponerende, hvor meget engagement der lægges i frivillige studenteraktiviteter, som det ser ud nu. Ildsjælene, som man kunne håbe på at genfinde i fremtidens læger, viser sig, når vores medstuderende arrangerer foredrag, diskuterer banebrydende forskning, laver basale kirurgikurser eller førstehjælpsundervisning for folkeskoleelever. Det faglige overskud på studiet bliver ofte udfordret af et enormt pensum og ensformige læringsformer, men når mange studerende alligevel finder tid til at udtænke og skabe suveræne projekter, vidner det om lysten til at engagere sig. Det at have mulighed for orlov, pauser eller nedsat studieaktivitet er en stor grund til, at mange af disse suveræne initiativer er mulige. Og det er netop her i de ekstra timers engagement ved siden af studiet, at der hos mange bliver skabt en motivation for og lyst til at studere.

Nye perspektiver

I et forsøg på at genfinde vores egen studielyst fik vi idéen om at studere et semester i udlandet. Vi satte alle sejl ind, og med lidt stædighed og en stor portion tålmodighed lykkedes det os at finde vej igennem den bureaukratiske labyrint af officielle ansøgninger, stempler og godkendelser til et ophold på Australiens største universitet. Vores daværende noget forsømte læringsglæde blev genopdaget igennem anderledes studieformer med en mere praktisk tilgang, som gav mange timer i laboratoriet og med hovedet begravet i litteraturdatabaserne. Det var ekstremt motiverende, og efter et halvt år med utallige sproglige, faglige og menneskelige udfordringer var vi igen tilbage i Danmark, og med os havde vi medbragt en kæmpe portion af lyst til at studere. Som mange studerende oplever, rækker mange af de enestående oplevelser og kompetencer, der følger med et udlandsophold, langt ud over de ECTS-point, der tæller på universitetet. Med fremdriftsreformens stramninger bliver det endnu sværere at få mulighed for at læse på udenlandske universiteter, og fremtidens studerende bliver nok desværre snydt for de unikke kvaliteter og perspektiver, som følger med en tur uden for det lokale sundhedsvæsen.

Forskningserfaring

Man behøver naturligvis ikke at rejse til den anden side af jorden for at finde motiverende projekter. Mange lægehuse og afdelinger i Danmark inkluderer flittigt studerende i daglig praksis, og selv har vi siden vores andet år på studiet været en del af Psykiatrisk Forskerakademi på Aarhus Universitetshospital Risskov, Psykiatrisk Hospital. Forskerakademiet opildner til og hjælper studerende i gang med at lave forskning sideløbende med studierne. En alternativ indgang til forskningens verden, hvor især mødet med professorer og andre studerende, som brænder for ny viden, har været inspirerende og givet lyst til at deltage aktivt i også denne del af lægefaget senere hen. Spændende projekter, der krævede fordybelse, har fået os begge til at holde pause fra studiet for at tage forskningsvikariater. Imens vi får erfaring med at samarbejde med forskere rundt i verden, at søge fonde til projekter og at skrive akademiske artikler, lærer vi, hvordan man får ny viden uden en pensumafgrænsning, som dikterer, hvor vi skal lede.

En god investering

Når vi stadig synes, at medicinstudiet er et drømmestudie, skyldes det i høj grad, at det har åbnet fantastiske muligheder for at være med i studieforeninger, for at lave forskning og for et semester i udlandet. Selvfølgelig er det meget individuelt, hvad der tiltrækker, og om det netop er forskningsår, rejser, klinikophold, sommerskole eller vikariater, der skal til på vejen mod at blive bedst mulige læger. Selve lysten til at studere og fordybe sig i sit fag findes også i nogen grad i faget selv, men for vores eget vedkommende og for så uendeligt mange af vores medstuderende opstår motivationen og lysten til dygtiggørelsen igennem aktiviteter uden for læsesalene. Det er netop også her, at vi har mulighed for at forme og udforske vores interesser for de forskellige specialer og alle nuancer af lægejobbet.

Medicinstudiet giver os uden tvivl muligheden for at opnå et enormt fagligt overblik. Men på niveau med vores medicinske ekspertviden og som en del af de syv lægeroller ønsker Sundhedsstyrelsen, at vi skal have færdigheder inden for kommunikation, samarbejde, forskning, sundhedsfremme, professionalisme og organisering. At den slags kompetencer ofte udvikles ved siden af studiet, er på ingen måde unikt for medicinstudiet, men understreger blot, at fremdriftsreformens stramninger for at få os hurtigere igennem er et skridt i den forkerte retning. Vi kan selvfølgelig vælge at se på orlovssemestre og udlandsophold som dyre fornøjelser, der kun forlænger den tid, som samfundet skal vente på, at nye læger bliver færdige. Men vi synes nu i stedet, at vi skal se det som investeringer i de kommende lægers faglighed og lyst til at engagere sig og fortsat dygtiggøre sig i deres fag. Det koster måske et par ekstra uddannelsesår, men vi tror, at de motiverede og engagerede studerende bliver både dygtigere og mere tilfredse i deres fag og ender med at være investeringen værd.