Kronisk dyb smerte

Trods alt tak til Erik Grønbæk (EG) for hans anbefaling af debatbogen »De nye sygdomme« [2], selvom han tager debatbogen til indtægt for perspektiver, som vi ikke har.

At vi læger og samfundet i det hele taget skal forholde os til borgere, som har svært ved at leve med og klare en dagligdag pga. symptomer som smerter og træthed er en meget gammel sag.

I debatbogen »De nye sygdomme« beskæftiger vi os ikke bare med kroniske smerter, men mere generelt med symptomer, syndromer, tilstande, diagnoser, for hvilke der ikke findes noget klart biologisk belæg. Ønsket med bogen har været at sætte fokus på patientgrupper, som vi kender fra alle specialer og sektorer. Patienter som i sundhedsvæsenet, socialvæsenet og på arbejdsmarkedet ikke får løst deres problem - smerte, træthed, energiløshed - som ikke kan klare dagligdagen - og som føler sig som en belastning for sig selv og andre.

Det er ganske rigtigt overvejende ikkesomatiske læger og en antropolog, der har skrevet bogen. Men det er vel at mærke læger med en betydelig somatisk baggrund, læger som kender disse patienter fra somatisk klinik og nu møder dem, fordi den sociale og arbejdsmæssige situation er fastlåst, ofte efter års forløb i somatikken uden forløsende resultat.

I debatbogen beskrives, hvorledes uspecifikke tilstande som f.eks. blegsot forsvandt, fordi biomedicinske landvindinger gjorde, at man kunne forklare symptomerne og behandle nogle af patienterne. De resterende havde stadig symptomer, som imidlertid ikke havde med jernmangel at gøre, og de gik stadig til lægen. Lægen måtte herefter kalde tilstanden noget andet.

I bogen beskrives, hvorledes uspecifikke tilstande opstår i relation til teknologiske fremskridt f.eks. writer's cramp og museskade.

I sygedagpengesystemet observerer vi i dag, hvorledes piskesmælds- og fibromyalgibølgen lægger sig og erstattes af en krise- og depressionsbølge. Dette på trods af, at det endnu ikke er lykkedes at forklare mekanismerne for udvikling af kroniske smerter hos disse patienter - og på trods af, at der ikke er fundet nogen enkel og effektiv behandling.

Der skrives ligeledes om de mange dilemmaer, lægen står i. Ved en meget betydelig del af de 36 millioner kontakter, som praktiserende læger har, findes der ikke sygdom eller belæg for behandling. Vi ønsker faktisk, som vi læser, at det også er EG's intention, at gøre tilværelsen bedre for disse mennesker. Vi tror dog ikke, at diskussionen er dem til skade - tværtimod. På den ene side er det vigtigt at identificere behandlingskrævende sygdom, på den anden side skal vi undgå udredningsforløb, der ensidigt fastholder et biomedicinsk perspektiv, som på sigt ikke holder og forløser, men stigmatiserer i en passiv sygerolle.

Vi har ikke klare løsninger herpå. Vi tror heller ikke, EG har det - i givet fald ville de hypoteser og teorier, EG er eksponent for, have slået igennem for mange år siden.

Det synes vigtigt, at patienten ved en biomedicinsk undersøgelse får be- eller oftest afkræftet sine værste forestillinger om, hvad symptomerne kan føre til. Det kan imidlertid være et problem for patienten, hvis vedkommende går fra lægen med uforrettet sag, altså ikke har fået fjernet sin angst og tvivl, som minimum ikke har forstået og/eller integreret en forståelse af, at man kan have ondt, uden at det kan forklares. Og heller ikke har forstået, hvad der er den bedste terapi, når nu smerterne ikke kan fjernes. Patient, sagsbehandler, arbejdsgiver, familie osv. handlingslammes, og der vil opstå et pres på patienten om atter at søge læge, klog mand eller anden alternativ behandler.

Læser man debatbogen, fremgår det med al tydelighed, at forfatterne ikke er »rabiate antisomatikere«, hvis intention det har været at reducere smerter til et psykologisk eller indbildt fænomen. Smerteopfattelse afhænger imidlertid af personen og de komplekse sammenhænge, personen indgår i. Virkeligheden er mangfoldig, og det får man måske tydeligst et indblik i, når man ser det pågældende menneskes liv beskrevet over en lang tidsperiode med udgangspunkt i den biopsykosociale sygdomsmodel.

1) Grønbæk E. Kronisk dyb smerte. UfL 2005;167:940-941.

2) Andersen JH, Elverdam B, Hilden J et al (red). De nye sygdomme. DADL og Sundhedskomiteen, København 2000.