Skip to main content

Kronisk træthedssyndrom, en anerkendt neurologisk diagnose

Sygehjælper Vivian Hvenegaard, KerteE-mail: hvenegaardsforlag@mail.tele.dk

1. nov. 2005
3 min.

Danmark har ratificeret WHO's ICD-klassifikationssystem. Det indebærer, at sundhedssystemet forpligter sig til at følge ICD-10's diagnostiske retningslinjer. Dette gælder også i forhold til kronisk træthedssyndrom (ME/CFS).

Sundhedsstyrelsen fastslår: Chronic fatigue syndrome i WHO' s alfabetiske indeks henvises til kategorien G93.3 med den overordnede betegnelse postviral fatigue syndrome og underbetegnelsen benign myalgic encephalomyelitis.

Betegnelserne chronic fatigue og fatigue syndrome henvises i den systematiske del til F48.0 »Neurasteni«, hvilket har givet en opfattelse af, at der var tale om synonymer til chronic fatigue syndrome.

Godt 500 patienter med diagnosen ME/CFS har fået pension, siden sygdommen i 1992 blev anerkendt. Antallet af tilkomne patienter har været stabilt med gennemsnitlig 50 pr. år med tendens til at falde [1]. Sundhedsstyrelsen beskrev de diagnostiske kriterier for ME/CFS i EPI-Nyt, Uge 3, 1992, og sygdommen er pensionsgivende. Den er ikke ny, men beskrevet allerede i 1953 af Torben Fog som neuritis vegetativa. Der udkom i 2003 en ny klinisk definition som indeholder opdateret forskning og behandlingsforslag [2].

ME/CFS nævnes fejlagtigt i sammenhæng med »de nye sygdomme«. Det skyldes nogle psykiateres og lægers fordomme samt deres uvilje til at ajourføre sig med international forskning. Motion, psykoterapi og antidepressivmidler er psykiatriens behandlingsmetode, skønt international ME/ CFS-forskning viser, at behandlingsmetoden ikke virker eller endog skader patienten, især når sygdommen har viral/bakteriel debut [2]. Patienten gemmes under nye diagnoser som somatisering eller funktionelle lidelser, men er efter psykiatriens behandlingstiltag stadig lige syg eller endog invalideret. Hvis patienten ikke kommer sig inden for de første to år, ses helbredelse sjældent [3] - hvorfor patienten helt grundløst beskyldes for kronisk somatisering og overforbrug af offentlige ydelser [4].

Psykiatriens »CFS« stammer fra en engelsk gruppe kaldet »Oxford School«, men gruppens forskning udføres ikke på ME/CFS-patienter, idet meget syge patienter ekskluderes [2, 3]. Gruppen er gentagne gange blevet irettesat af WHO, fordi den egenhændigt flyttede ME/CFS til Neurasteni F48 [5].

I Danmark forsker liaisonpsykiatrien heller ikke på ME/ CFS-patienter, men på brede randomiserede patientgrupper og efter brede og få kriterier [4].

En klar udskillelse af ME/CFS-diagnosen ville spare både patienter, sundhedsvæsen og samfund for mange unødige udgifter, invaliderende fejlbehandlinger og stigmatisering af alvorligt syge patienter.


Referencer

  1. Stenager EN, Svendsen MAa, Stenager E. Førtidspension til patienter med syndromsygdomme. Ugeskr Læger 2003;165:469-74.
  2. Carruthers BM, Jain AK, De Meirleir KL et al. Myalgic encephalomyelitis/ chronic fatigue syndrome - a clinical working case definition, diagnostic and treatment protocol. J Chronic Fatigue Syndr 2003;11:7-116.
  3. Andersen MM, Permin H, Albrecht F. Illness and disability in Danish chronic fatigue syndrome patients at diagnosis and 5-year follow-up. J Psychosom Res 2004;56:217-29.
  4. Fink P, Rosendal M, Toft T. Udredning og behandling af funktionelle lidelser i almen praksis. TERM-modellen. Århus: Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser, Psykosomatik og Liaisonpsykiatri, 2003. (http://www.auh.dk/ cl_psych/term/TERM-uptodate.pdf).
  5. Marshall EP, Williams M, Hooper M. What is ME? What is CFS? Information for clinicians and lawyers. University of Sunderland, December 2001. (http://www.meactionuk.org.uk/What_Is_ME_What_Is_CFS.htm).