Krop og psykiatri

Den legendariske norske psykiater Trygve Bråtøy [1] opdagede ved et tilfælde for 80 år siden, hvad hyperventilation er godt for. Han var psykoanalytisk orienteret, men tillige meget optaget af de kropslige manifestationer ved nervøse lidelser, især åndedrættet. Han arbejdede terapeutisk med en ung læge med impotens på grund af for tidlig sædafgang, der var så udtalt, at han ikke var i stand til at knytte sig til en kvinde. Almindelig afspændingsbehandling lykkedes godt, men det var tydeligt, at respirationen beholdt et indskrænket, forbeholdent præg. Forsøg på specialbehandling herfor medførte en påfaldende hyperventilation, som fortsatte, selv om Braatøy prøvede at tale ham fra det. Braatøy antog, at den langvarige og spontane hyperventilation var den væsentligste årsag til hans komplette helbredelse.

Den nu næsten 80-årige psykiater Stanislav Grof [2] har sammentænkt, modificeret og udvidet de bevidsthedsmodeller, som Freud, Jung og Otto Rank skabte til noget nær en komplet kortlægning af det menneskelige sind.

Disse tre forskere stod for de tre åndelige domæner, hvori sindet formes eller misformes. Freud for det biografiske eller barndomsrelaterede lag i sindet, Jung for det åndelige eller spirituelle, også kaldet det transpersonlige lag, og Rank for fødselslaget.

Grof har tillige udviklet en stof- og medicinfri behandlingsmetode, der bygger på ordløse ses-sioner med intens vejrtrækning, musik af høj kvalitet og styrke samt fokuseret kropsterapi, som tilsammen forbigående ændrer bevidstheden og derved kan aktivere genoplevelser fra fosterliv, fødsel og barndom samt åbne til det spirituelle.

Bevidsthedsændringen er markant og kortvarig. Individets sædvanlige tænkemåde, som står i vejen for en løsning, skubbes til side, så der bliver plads til en ny og mere kreativ indre analyse og syntese.

Jeg har arbejdet med denne metode i 30 år, og har fremlagt resultaterne i min bog »Åndedrætsterapi« [3]. Og i et debatindlæg i Ugeskrift for læger [4] om anoreksi.

Psykisk sygdom får sin dynamiske kraft fra dybe gemmer med opdæmmede følelsesmæssige og kropslige energier. Ophævelse eller udløsning af disse udvirker katarsis dvs. rensning, og det kan medføre varig helbredelse. Det lader sig ikke gøre med samtaleterapi, men er muligt med en mere dybtgående metode som denne.

Af og til kan varige psykologiske gennembrud forekomme i løbet af timer eller dage. De fleste psykoterapeuter arbejder i dag med teknikker, der alene trækker på barndomslaget. Der kan de gavne, men har lidelsen sine rødder andetsteds i det menneskelige sind vil udbyttet være nul.

Vi er da tvunget til at søge lidelsens rødder »andetsteds«. Der er to muligheder: det transpersonlige lag eller fødselslaget. Tager vi en sygdom som ano-reksi, er jeg temmelig sikker på, at de dybeste årsager til lidelsen skal søges i fødselstraumer. Med Grofs metode finder pigen ned i traumet, som hun sammen med terapeuten kan bearbejde og integrere på et bevidst/ubevidst plan.

Går vi fra spisevægringen til den anden ende af fordøjelsessystemet, møder vi den irritable tyktarm, som plager 200.000 danskere. Den er ikke livsfarlig som anoreksi, men slem nok. Begge sygdomme er psykosomatiske og ret utilgængelige for samtaleterapi, men kan nås ved en terapi, der er udpræget kropsorienteret.

I begge tilfælde er der gode chancer for at symptomerne svækkes eller forsvinder ved hjælp af Grofs metode.

Et kvantespring for psykiatrien, hvis den tør tage denne enkle, kropsligt orienterede og stort set risikofrie behandling i brug.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen