Skip to main content

KU sætter yderligere strøm til lægeuddannelsen

Københavns Universitet har lagt klare planer for at få digitalisering implementeret i medicinuddannelsen. Ligesom universitetet medvirker til at sikre de europæiske rammer for fremtidens lægeuddannelse.
Foto: Lærke Gade Bjerregaard
Foto: Lærke Gade Bjerregaard

Prodekan for uddannelse, Jørgen Kurtzhals og studieleder for medicin Torben Lykke Sørensen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

3. okt. 2022
4 min.

Tak for jeres indlæg – Milan Mohammad, Andreas Pihl, Johan Bundgaard og Henning Langberg.

Vi har med stor interesse læst jeres anbefalinger, og vi er helt enige i, at »tiden er inde til, at landets læger rustes til at bruge digitale sundhedsteknologier, som mange af patienterne allerede bruger, og som forventes at kunne bidrage til bedre sundhedstilbud«.

Spørgsmålet er så: Af hvem? Og hvordan?

I den forbindelse tænker vi, at det kan være relevant at skitsere, hvilke tiltag og overvejelser der gøres på vores medicinuddannelse.

Helt overordnet deltog vores fakultet aktivt i udfærdigelsen af Europakommissionens dokument »Digital Doc: Training future-proof doctors for the digital society«. Et dokument, der sætter en systematisk ramme for arbejdet med at skabe fremtidens læger til det digitale samfund.

Herudover er medicinuddannelsen på Københavns Universitet en aktiv partner i CALOHEx-projektet, hvor fælles lægekompetencer defineres på EU-niveau, herunder også de digitale kompetencer.

Vi deltager dermed aktivt i at udforme rammerne for fremtidens lægeuddannelser på tværs af EU med et solidt fokus på de digitale elementer. Fordi opgaven er vigtig ikke blot i Danmark. Og den kræver en systematisk tilgang.

Mere specifikt er vi i gang med en revision af studieordningen for medicinuddannelsen. Dette begrænser sig ikke alene til ændringer i eksisterende curriculum, men inkluderer også igangværende og omfattende overvejelser om, hvordan undervisning for fremtiden skal se ud med henblik på at sikre digitale kompetencer og viden hos vores kandidater.

På sigt vil der givetvis blive plads til selvstændige kurser med digitalt fokus, som f.eks. et allerede planlagt kursus i »Medicinsk dataforståelse«. Altså kurser med en meget direkte kobling mellem digitalisering, forskning og praksis. Ud over selvstændige kurser arbejdes der på systematisk integration i nuværende kurser, hvor digitalisering er særligt relevant. Dette gøres via et »Digital Core Curriuculum«, der skal sikre digital undervisning og uddannelse ind i alle studieordningens dele. Det »Digital Core Curriuculum« skal danne grundlag for den bredere digitale uddannelse, hvor de fagspecifikke elementer åbnes op mod det digitale, og digitale elementer integreres direkte i kurserne.

Faktisk er Studienævnet for Medicin og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse allerede kommet med deres anbefalinger til, hvordan »Digital Core Curriuculum« kan implementeres på medicinuddannelsen.

Senest har Institut for Klinisk Medicin desuden ansat tre såkaldte digitaliseringsambassadører, der skal hjælpe institutledelse, studieledelse og kursusledere. Og så er der en stor bevidsthed om, at der skal sikres undervisningskompetencer, som kan bidrage til den her omstilling – enten ved at trække på interne eller eksterne fagmiljøer.

Lad os igen gentage, at vi ser digitalisering, digitale sundhedsløsninger og digital sundhedsdata som en central del af det fremtidige virke som læge.

Som beskrevet ovenfor så arbejder vi på Købehavns Universitet målrettet med at koble medicinuddannelserne med digitaliseringens mange muligheder.

Derudover har vi initiativer, der rækker ud over uddannelsernes formelle kursusaktiviteter og giver de studerende yderligere muligheder for dygtiggørelse – i form af både fysiske hubs, extra-curriculære kurser, workshopper og seminarer. Og læg hertil vores forskningsaktiviteter og et øget fokus på at stille efter-/videreuddannelsesmuligheder til rådighed. Meget af det er centreret omkring vores Center for Health Data Science og en række andre fagmiljøer.

Vi ved, at det billede også tegner sig på de andre sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark, hvor der også arbejdes målrettet med at få digitalisering ind i de sundhedsvidenskabelige uddannelser, herunder også medicinuddannelserne.

Men vi på universiteterne er ikke alene på øen for digitalisering, digitale sundhedsløsninger og digitale sundhedsdata. Og opgaven med at sikre digitale kompetencer tilfalder flere end universiteterne.

De andre uddannelsesinstitutioner, der uddanner fremtidige sundhedsprofessionelle eller digitale talenter, er også med. Og de former med deres fagområder og deres uddannelser også fremtidens sundhedsvæsen og sundhedsløsninger, hvor lægen fortsat skal arbejde tæt sammen med andre faggrupper og er afhængig af andre.

I det puslespil spiller regionerne, den lægelige videreuddannelse og de private aktører også en central rolle. Noget, der måske ikke helt er med i jeres indlæg.

Vi mener samlet, at vores initiativer går målrettet efter at udnytte de digitale muligheder og levere på de behov, der tegner sig. Og vi ser frem til at videreudvikle, samarbejde med og supplere alle de andre med ansvar for den lægelige uddannelse og efter-/videreuddannelse.

Referencer

1. Milan Mohammad, Andreas Pihl, Johan Bundgaard, Henning Langberg: Læge, kend din teknologi. Ugeskr Læger 17/2022 s. 1636