Kvalitet og patientsikkerhed: En værre rodebutik?

Jeg henviste i et tidligere blogindlæg til Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen, som i en leder i Ugeskrift for Læger i juni 2013 skrev:

»De utallige og ofte ukoordinerede kvalitetsinitiativer, som præger sundhedsvæsenet i dag, efterlader et flimret billede på nethinden, og manglen på sammenhæng betyder desværre også, at alt for få læger er engageret i kvalitetsudvikling«.

Peger formanden på et reelt og generelt problem? Er hele miljøet for kvalitetsudvikling og patientsikkerhed - »The busy quality and safety industry«, som nogle lidt spydigt har kaldt det - en værre rodebutik?

Det kan ikke udelukkes.

Der blev i september 2012 fx publiceret en særdeles velskrevet og meget læseværdig rapport med en kortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøerne vedrørende kvalitet og patientsikkerhed i Danmark, som viste, at aktiviteterne i Danmark er både omfattende og alsidige, men fuldstændigt usammenhængende; eller meget diplomatisk konstateret:

»Der er gode muligheder for at styrke forskningen i kvalitetsudvikling og patientsikkerhed ved en højere grad af koordinering og synergi mellem de mange mindre forsknings- og udviklingsmiljøer, der arbejder på området«.

Mads Koch Hansen sidder ikke alene med fornemmelsen af et flimrende billede på nethinden, når han skuer ud over landskabet for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Det problem har mange andre også mange andre steder i verden.

Professor Mary Dixon-Woods og medarbejdere fra University of Leicester har for nyligt publiceret resultaterne af et stort, såkaldt mixed-methods study af kulturen og adfærden i det engelske sundhedsvæsen, hvor de bl.a. bemærkede at:

»A major challenge in creating unifying visions for patient safety and quality and setting clear objectives was the range, diversity and complexity of external expectations and requirements that NHS organisations faced. Board and executive teams described an institutional and regulatory environment that was populated by external agencies and actors who served different but overlapping functions. They reported that targets, standards, incentives and measures seemed to crowd in from multiple external sources; that the same information was required many times in different formats; and that answering to so many masters and producing data for so many external audiences was costly and distracting«.

Fraset sproget, så lyder det som noget der kunne være observeret i Danmark. Så ja, formanden for Lægeforeningen har peget på et reelt og generelt problem!