Skip to main content

Kvalitet og service - fremtidens kerneydelser i almen praksis?

Læge Tina Eriksson, Forskningsenheden for Almen Medicin, Panum Instituttet. E-mail: eriksson@dadlnet.dk Alment praktiserende læge Søren Friborg, Odense pdf-udgave Læge Tina Eriksson, Forskningsenheden for Almen Medicin, Panum Instituttet. E-mail: eriksson@dadlnet.dk Alment praktiserende læge Søren Friborg, Odense Læge Tina Eriksson, Forskningsenheden for Almen Medicin, Panum Instituttet. E-mail: eriksson@dadlnet.dk Alment praktiserende læge Søren Friborg, Odense pdf-udgave

1. nov. 2005
2 min.

Den moderne patient vil i stigende grad kræve øget kvalitet i behandlingen, større fleksibilitet, flere valgmuligheder og

bedre service. Almen praksis vil blive målt og vejet på andre parametre, end tilfældet er i dag. Hvis vi ikke selv tager teten og definerer de måleinstrumenter, der skal afgøre kvalitet og service i den enkelte praksis og i praksissektoren, vil andre gøre det. Mr. Smiley banker på.

I stedet for at lade os presse af andres forestillinger om, hvad der er godt for os og vore patienter, så lad os gå forrest og tage et sikkert greb og præge de forandringer, der er på vej. Som læger må vi sikre, at ændringer virkelig er for det bedste for patienterne, især de svageste. Som selvstændige erhvervsdrivende er vi nødt til at se frem og vurdere, hvordan kravene og efterspørgslen - markedet - forandrer sig.

I dag er det accepteret, at ledere i det private erhvervsliv har regelmæssige samtaler med en coach. Spørgsmålet er, om coaching og praksisdrift i fremtiden bliver en integreret del af vort lægelige speciale. Det ydre blik på vor praksis kunne sikres ved, at vi skaber en mentorfunktion. it-værktøjer giver os mulighed for at dele viden, blive hurtigere opdateret og mere velinformerede om vore samarbejdspartneres behandlingstilbud, ventetider og procedurer. I en hektisk hverdag kan it-teknologien minde os om kriterier for diagnostik og behandling. Vi har gennem mange år talt om sammenhængende patientforløb, om patienter der falder ned mellem to stole. Lad os rykke stolene sammen!

I DAK-projektet, Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt, prøver vi at præge fremtidens almen praksis. Det kræver faglige, kreative, inspirerende dialoger. Vi er klar til at møde dine meninger på Lægedage.

Du kan møde DAK-projektets ledergruppe mandag den 8.11. og onsdag den 10.11. på Lægetorvet.