Skip to main content

I artiklen »Kvalitetens sønderjyske spydspids« (Ugeskriftet 2009;171:2360-2) er standarder nævnt 25 gange, men her skal anføres eksempler på standarder, der er forbedret de seneste otte år:

  • Laboratoriesystemet er kommet på edb, så man både kan se blodprøvesvar og bestille nye blodprøver på sin computer. Der er indført mulighed for at bestille cancermarkører.

  • (CEA, CA-125, CA-50) og interferongammatest ved mistanke om tuberkulose.

  • På OPUS-notat kan man nu se alle journaler og røntgenbeskrivelser fra Sygehus Sønderjylland.

  • På EPJ kan man se journaluddrag og epikriser fra det meste af landet.

  • Man kan nu se svar fra klinisk mikrobiologisk afdeling på computeren.

  • På RIS/PACS kan man fra sin computer bestille og se radiologiske undersøgelser, både billeder og beskrivelser.

Dette er eksempler på store kvalitetsforbedringer, som er en følge af naturvidenskabelige og teknologiske landvindinger, og det, man forstår ved kvalitetssikring, er vel, at alle medarbejdere skal være opmærksomme på, at sådanne nye muligheder bliver udnyttet i dagligdagen til gavn for patienterne.

I sygeplejen vil der også hele tiden være grund til opmærksomhed på nye muligheder, for eksempel inden for sårpleje, isolation, ernæring, genoptræning, diabeteskontrol og intensiv pleje.