Kvalitetskontrol i almen praksis

Praktiserende læge Holger Rasmussen undrer sig i et debatindlæg i Ugeskrift for Læger nr. 12 over artiklen i Ugeskrift for Læger nr. 8 med overskriften: »Kvalitetskontrol nu også i almen praksis« - det gjorde jeg i høj grad også - ikke så meget pga. overskriften, men i høj grad pga. omfang og indhold.

Artiklen handler om reakkreditering af to praksis i det tidligere Sønderjyllands Amt, og det projekt har efter min mening »ingen gang på jorden« i almen praksis, for paradoksalt nok er det beskrevne reakkrediteringsprojekt alt for omfattende (specielt hvad organisatoriske indikatorer angår) og alligevel alt for uambitiøst.

De 408 standarder og indikatorer i reakkrediteringsprojektet er udviklet tilbage i 2001 i England, og de er aldrig pilottestet for validitet og klinisk relevans af praktiserende læger hverken i England eller i Danmark. Selve det oprindelige akkrediteringsprojekt var en del af det såkaldte KISS-projekt (Kvalitet i Sønderjyllands Sundhedsvæsen), og det er aldrig egentlig evalueret for almen praksis-delens vedkommende.

Projektet var kendetegnet ved et meget stort frafald blandt de læger, der oprindeligt deltog, fordi projektet blev opfattet som besværligt, meget tidskrævende og gav et ret magert udbytte for de deltagende praksis. Samtidig var det uforholdsmæssigt dyrt. Projektet var faktisk en hovedårsag til, at akkreditering i årene efter det oprindelige projekt fik et meget dårligt ry blandt danske praktiserende læger.

Der er en lang tradition i almen praksis omkring kvalitetsudvikling specielt omkring ekstern audit (APO - Audit Projekt Odense)

Hele området kan systematiseres således, at man arbejder med såvel faglige, organisatoriske og patientmæssige perspektiver på almen praksis, baseret på kvalitetsudvikling og læring.

DAK-E har beskrevet et sådant projekt på basis af forskningsbaseret international erfaring fra almen praksis. Projektet skal selvfølgelig pilottestes. I det projekt sætter hver enkelt praksis sig mål ud fra egne data på de tre nævnte områder (fagligt, organisatorisk og patientmæssigt), og en facilitator hjælper så til med at fremme processen. I det pilotprojekt vil vi gøre brug af de nyeste it-løsninger, så det gøres nemt og hurtigt for de enkelte praksis at overskue egne data og se, om målene nås.

Pilotprojektet er beskrevet på DAK-E's hjemmeside www.dak-e.dk .

Projektet beskrives også i det planlagte temanummer af Ugeskrift for Læger om kvalitetsudvikling, der kommer i løbet af foråret 2009.

Så jeg forstår godt, at Holger Rasmussen undrer sig over budskaberne i artiklen i Ugeskrift for Læger nr. 8, det gør jeg som sagt også.