Lad en kommunalt ansat læge tage teenagesamtalen

Jeg er helt enig i, at en forebyggende teenagesamtale, som PLO har foreslået, og som omtales af Morten Grønbæk i Panelet (Ugeskrift for Læger 15/2020) er en rigtig god ide for at styrke borgernes mentale sundhed, men hvorfor skal den ligge hos de praktiserende læger?

Ifølge sundhedsloven skal børn og unge tilbydes en indskolings- og en udskolingssamtale, som kan foretages enten af en sundhedsplejerske eller en læge. Desværre er lægen i mange kommuner erstattet af sundhedsplejersker.

På Frederiksberg, hvor jeg er ansat som børne- og ungelæge, tager jeg alle udskolingssamtalerne i 9. klasse - ca 800-900 elever hvert år. Over 90% af eleverne deltager i udskolingsundersøgelsen.

Den unge bliver til samtalen vejet og højdemålt, får lavet syns- og høretest. Den unge og forældre har inden samtalen fået en mail om samtalen og opfordret til at byde ind med spørgsmål og indhold til samtalen – og mange har forberedt spørgsmål.

Jeg spørger ind til den unges almene trivsel, søvn, alkohol, tobak, vaccinationsstatus osv. Samtalen tager den tid, der er behov for – gennemsnit 30 min. pr. elev.

Jeg kender ikke den unge på forhånd, og jeg bliver hvert år overrasket over, hvor åbne de unge er, og hvor stort behov de har for at snakke om, hvordan de har det.

Jeg henviser enkelte til øjenlæge, ørelæge eller egen læge med behov for yderligere udredning og evt. behandling. Enkelte unge henvises til sundhedsplejens overvægttilbud.

Jeg henviser ca. én ung fra hver klasse til vores meget velfungerende Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvor de fleste får en tid inden for 1-2 uger.

Enkelte kommer til opfølgende samtale hos mig – det kan være opfølgende samtale ved f. eks ønske om rygestop.

Samtidigt med samtalen udfylder den unge et anonymt elektronisk spørgeskema med en lang række spørgsmål inden for trivsel, søvn, alkohol vaner, tobaksforbrug og flere.

Efter afslutning af en skole udarbejdes en rapport til skoleledelsen for hele skolens 9. årgang, hvor elevernes data opgøres i anonymiseret form og sammenlignes med forrige år. Det kan bruges på den enkelte skole til at følge med i, om der er f. eks fald eller stigning i elever, som ryger.

Når året er omme, udarbejdes en samlet udskolingsrapport for alle de unge i 9. klasse på Frederiksberg. Der sammenlignes med forrige år, og der trækkes data til sammenligning med landsgennemsnit. Udskolingsrapporten får meget opmærksomhed og bliver politisk behandlet.

I stedet for at belaste de praktiserende læger med yderligere screeningssamtaler, hvor jeg godt kunne forestille mig, at det vil blive svært at få specielt de unge, som har behov for »at blive fundet«, til at komme, mener jeg, at man bør styrke indsatsen og kvaliteten af udskolingssamtalerne.

Det giver så god mening, at en kommunalt ansat læge med kort vej til kommunens PPR har lettere ved at få samarbejdet til at fungere til fordel for den enkelte unge og dennes familie.