Lad fornuften sejre – det er skatteborgernes penge

Nytåret 2024/2025 og dermed et nyt budgetår nærmer sig med de glæder og udfordringer, der følger med.

Decentralt budgetansvar, frit sygehusvalg og en tilbagevenden til retten til behandling inden for 30 dage er nogle af de opgaver, sygehusafdelinger på tværs af landet skal jonglere med i 2025.

Ikke at det er nyt, sådan har det været i mange år. Det bliver blot sværere for hvert år at finde besparelser og finansiere omkostninger for patienter, der på baggrund af frit sygehusvalg ønsker sig henvist til der, hvor ventetiden er kortest. Et paradoks, hvor incitamentet til at »give den en skalle« og nedbringe ventetider kan være svært at øjne, når budgetmodellen ikke harmonerer med modellen for frit sygehusvalg – en hverdag, der kan være svær at navigere i.

Jeg er ikke nødvendigvis fortaler for økonomiske incitamenter som styringsmodel, om end det kan tilskynde til ønsket handling, men det kan også påvirke adfærd i en uhensigtsmæssig retning. Vi har i det offentlige ikke brug for økonomiske belønninger, men ingen kan udrede eller behandle for »ingenting« – altså kroner og øre, så der er brug for afregning for det, det koster at producere.

Vælger man at lade pengene følge patienten, kan man spare systemet penge. I dag kan det opleves som sisyfosarbejde, hvis man som afdeling omorganiserer og investerer ressourcer for at nedbringe ventetid. I de tilfælde risikerer man nemlig at blive ramt af »stærekasseeffekten«, hvor patienter ønsker sig henvist der til, hvor ventetiden er kortest – uden at afdelingen kompenseres økonomisk. Ej heller er der økonomi til de patienter, der ønsker sig om-visiteret til det private, hvis udredningen ikke kan nås inden for 30 dage.

Vi er som afdelinger udfordret på forskellig vis og har forskellige forudsætninger (specialer, matrikler etc.). Patienterne henvises sjældent jævnt over tid, og falder et stort antal henviste patienter sammen med f.eks. et øget antal henviste patienter i kræftpakkeforløb, ja så er det pludselig svært. Kræftpakkeforløbene prioriteres inden for de retsmæssige dage, hvilket desværre kan betyde, at allerede bookede patienter må udsættes til et senere tidspunkt, da kapaciteten inden for det korte tidsrum er begrænset. Sammenfaldet er en dårlig »cocktail« og ofte dyrt.

Sundhedsvæsenet er komplekst, men man skal heller ikke gøre det mere besværligt eller bureaukratisk end godt er. Det drejer sig om at udnytte det eksisterende system, som er super effektivt og agilt – og udnytte kapaciteten på tværs, før man kigger mod det private behandlingssystem.

Jeg ser frem til nytåret med ønsket om, at vi i fællesskab ser ind i de åbenlyse muligheder, der er for en endnu bedre udnyttelse af vores sundhedssystem. Dette til gavn for patienterne, medarbejdere og skatteborgere.