Lad os komme i gang med frisættelsen

Først ældreplejen, nu folkeskolen. De kommunale forsøg med frisættelse har ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) vist potentiale. Mere kontinuitet, bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov, en bedre borgeroplevet kvalitet samt et reduceret sygefravær f.eks. Regeringen ønsker at frisætte den offentlige sektor og lover grundlæggende forandring.

I regionerne er vi mig bekendt ikke i gang med frisættelsesforsøg.

Som cheflæge drømmer jeg om, at vi bliver lidt mere konkrete på, hvorledes en mere »frisat« og tillidsbaseret fremtid kan se ud for os. En fremtid, som vi i høj grad selv er nødt til at være med til at forme.

Hvis vi tør. For sådan et paradigmeskifte kræver modet til at tage opgøret med den nulfejlskultur og det millimeterdemokrati, der ifølge regeringsgrundlaget har medført omfattende regulering og kontrol, som både dræner medarbejdernes engagement og tager tid fra kerneopgaven. Et opgør, der fordrer et langsigtet kompetenceløft og en skærpet bevidsthed blandt ledere og klinikere.

Vi mangler ikke gode teorier eller modeller. Vi bør også eksperimentere med faste, tværfaglige og selvstyrende teams på sygehusene – og måske endnu bedre på tværs af sygehuse eller ligefrem på tværs af sygehus, almen praksis og kommune?

Ikke fora af ledere, men teams, hvor fagfolk tæt på praksis arbejder sammen om at tilpasse og transformere patientforløb og organisering. Der foregår allerede så mange gode tiltag, men et systematisk fokus, evaluering og videndeling, så de gode løsninger bliver spredt hurtigere, er tiltrængt.

Lad os få gang i erfaringsudveksling omkring både det bøvlede og det håbefulde, som kan supplere regeringens kommissioner med konkrete bud på, hvordan et frisat offentligt sundhedsvæsen kan se ud. Sygehusene er det oplagte udviklingslaboratorium. De fyldt med ildsjæle og selvstændige beslutningsdygtige og meget veluddannede medarbejdere.

Måske har vi brug for en periode, hvor efteruddannelse ikke kun handler om at videreudvikle vores faglige kompetencer, opdatere den nyeste medicinske viden eller kirurgiske teknikker? En periode, hvor vi løfter vores alles udviklingskompetencer, bevidsthed og specifikt træner vores evner til at udfordre hverdagens vanetænkning og agere i en frisat offentlig sektor?