Lad os sammen lave retningslinjer for genoplivning af patienter

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Hensigten med en artikel af Saltbæk & Tvedegaard [1] er at undersøge patienters ønske om deltagelse i beslutning om »ikke genoplivning ved hjertestop« og videre at se på lægers holdning til, om patienterne skal inddrages i beslutningen, og om der er overensstemmelse mellem den lægefaglige vurdering og patienternes ønsker.

Det sidste har vi drøftet i Den Kliniske Etiske Komite ved Aalborg Sygehus. Efter udarbejdelse af en lokal retningslinje for området fandt vi, at det kunne være interessant at undersøge patienternes holdning til at blive inddraget i de lægefaglige overvejelser. Vi tolker undersøgelsesresultatet i artiklen som, at der er et stort flertal i begge grupper for, at patienterne inddrages i overvejelserne, hvilket Sundhedsstyrelsen også forlanger medmindre særlige forhold taler for det modsatte. Baggrunden for vores interesse for området var, at vi har udarbejdet en retningslinje for etiske overvejelser i forbindelse med ordination af »ikke genoplivning ved hjertestop«. Denne er at finde på vores hjemmeside [2].

Retningslinjen er udarbejdet, efter at vi i komiteen var blevet præsenteret for flere etiske dilemmaer inden for feltet og senere Sundhedsstyrelsens krav om lokale retningslinjer på området. Det udarbejdede materiale er tænkt gældende for Aalborg Sygehus og skal med tiden lægges ind i vores lokale register for instrukser (PRI), men kunne vi sammen udfærdige en national retningslinje for området? Vi vil gerne være med i Aalborg! Eller måske det var en opgave for Dansk Selskab for Klinisk Etik, der bliver stiftet den 7. juni? Se [3].

> Svar

Reservelæge Lena Saltbæk, Nefrologisk Afdeling, Herlev Hospital. E-mail: lenanielsen80@hotmail.com

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Da vi på Nefrologisk Afdeling på Herlev Hospital først tog hul på problemstillingen i 2007 var det netop i erkendelsen af, at der manglede retningslinjer for, hvem der har ansvaret for at træffe beslutning om ikke at forsøge genoplivning i tilfælde af hjertestop, og om patienten skal inddrages i denne beslutning. I mellemtiden er der fra Sundhedsstyrelsens side kommet krav om retningslinjer, og der er formentlig nu gældende retningslinjer for alle afdelinger, enten udarbejdet på regions- hospitals- eller afdelingsplan. Der er dog næppe noget fagligt argument for at have regionalt forskellige retningslinjer.

At udfærdige en national retningslinje på området lyder som en overordentlig god ide og Dansk Selskab for Klinisk Etik kunne meget vel være det rette forum for dette arbejde.

Jeg har foreslået arbejdsgruppen, som står bag oprettelsen af Dansk Selskab for Klinisk Etik, at denne debat tages op ved den stiftende generalforsamling den 7. juni.

Forhåbentlig vil flere med interesse for genoplivning ved hjertestop-beslutningen tage del i debatten her i Ugeskrift for Læger, så vi har flere forskellige synsvinkler at forholde os til, når og hvis vi skal udarbejde nationale retningslinjer.