Lad os stoppe fedmeepidemien med stenalderkost!

Ugeskrift for Lægers temanummer om fedme (Ugeskr Læger 2006, nr. 2) er tankevækkende. Ved den danske elite af fedmeforskere, hvad der er menneskets naturlige ernæring? Lad mig omformulere spørgsmålet således: Hvis katte kan lide mus, og løver æder store græsædende dyr, hvad skal mennesket så spise?

Vores ernæringsmæssige historie fortæller, at planteføde og senere også kød var en forudsætning for udvikling i Afrika gennem flere millioner år [1]. I Europa drev det moderne menneske intensiv jagt på store græsædende dyr i tiden for 40.000-10.000 år siden. Det var koldt, og kulden skabte afhængighed af kød. De fleste danskere nedstammer fra rensdyrjægere, der ved jægerstenalderens begyndelse i Danmark indvandrede sydfra ved sidste istids ophør for 15.000 år siden. Det blev varmere, og i de følgende årtusinder blev der jaget vildsvin, kronhjort, rådyr og urokse. Øget jagttryk reducerede bestanden af urokser.

I Ertebølletiden søgte folk ud til kysterne og supplerede det dalende jagtudbytte med føde fra havet. Jægerstenalderen sluttede for 6.000 år siden, da agerbrugsrevolutionen kom til Danmark. Tiden, der fulgte, kaldes bondestenalderen. Danskerne ophørte med at leve som jægere og samlere [2, 3].

Antropologiske undersøgelser af forhistoriske stenaldermenneskers tænder og isotopundersøgelser af knogler viser, at græsædende dyr udgjorde en stor del af menneskets ernæring. Vores mave-tarm-kanal viser strukturel lighed med kødædende dyrs [4].

Menneskets naturlige ernæring er karakteriseret ved: 1) Lav glykæmisk belastning, fordi kornprodukter herunder brød, ris og pasta er underlødige og overflødige fødemidler i relation til magert kød, fisk, grønsager og frugt. 2) Højt indhold af omega 3-fedtsyre og lavt indhold af mættede fedtsyrer og transfedt. 3) Et passende indhold af dyrisk protein, der mætter bedre end planteføde. 4) Højt indhold af vitaminer og mineraler. 5) Syre-base-balance, der mindsker behovet for kalciumtilførsel fra mejeriprodukter. 6) Lavt forbrug af salt. 7) Højt fiberindhold fra grøntsager og frugt [5]. Litteratur kan downloades fra www.thepaleodiet.com Det er klart, at palæolitisk ernæring ikke er en ekstrem variation af Atkins-diæten, således som professor Bjørn Richelsen tror.

Agerbrugsrevolutionen fik os til at glemme, at vi nedstammer fra jægere og samlere. Vore arveanlæg har ikke ændret sig så meget, at vi tåler vanemæssig indtagelse af de store mængder kornprodukter, som i dag oversvømmer fødevarebutikkerne. Det er en udbredt misforståelse i befolkningen, at brød, pasta og ris er livsnødvendige fødemidler. Denne misforståelse fremmes af nationale kostsymboler, der verden over bruges til belæring om, hvad der er sund ernæring. Alle disse kostsymboler rummer en ulogisk sammenblanding af livsnødvendige og ikkelivsnødvendige fødemidler [6]. Der er ikke brug for disse kostsymboler i et overflodssamfund. Jeg foreslår, at Ernæringsrådet fortæller befolkningen, hvilke fødemidler der er livsnødvendige.

Fedmeepidemien er hverken gådefuld eller multifaktoriel. Jægere og samleres ernæring og levevis er et nyt grundlag for behandling af fedme [7]. Loren Cordains bog er det bedste bud lige nu på en praktisk vejledning i palæolitisk ernæring [8]. På hjemmesiden www.bobzinfoodcircle.dk er der en kort vejledning i madlavning med tre ingredienser efter palæolitiske ernæringsprincipper.