Skip to main content

Lad os tale om klimaet!

Klimatruslen er i øjeblikket den største udfordring, menneskeheden står med. Vi læger kan gøre noget, skriver Jannik Falhof i sin klumme.

Jannik Falhof, praktiserende læge

12. nov. 2021
3 min.

Indtil for kort tid siden skænkede jeg nok ikke klimaet den store tanke i forbindelse med mit daglige arbejde. Klimaet var noget, jeg i bedste fald tænkte på i privatlivet, og noget, som politikerne skulle tage sig af. Jo, vi får da økologisk vegetarmad til frokost i klinikken, men meget længere var den heller ikke. Men det er forkert. Klimatruslen er i øjeblikket nok den største, både helbredsmæssige og også generelle, udfordring, menneskeheden står med. Derfor skal vi i sundhedsvæsenet naturligvis være helt fremme i vognen i forhold til denne problemstilling. Gode yngre kolleger har for lang tid siden indset, at klima og bæredygtighed må og skal spille en rolle i forhold til vores arbejde som læger. Der er allerede dannet foreninger som Læger for Klimaet og Grøn Praksis. Den unge generation af kolleger har for længst fået øjnene op, og det skal vi allesammen lytte til. Nogle vil indvende, at vi skal bruge vores tid på patienterne og på at skabe mest mulig sundhed for dem. Men hvordan kan vi gøre det uden at adressere den største potentielle fremtidige sundhedstrussel af dem alle?

Enhver beslutning, vi træffer i sundhedsvæsenet, har en klimamæssig betydning, og udgør en potentiel CO2-belastning. Enhver prøve eller undersøgelse sætter et aftryk.

Der er mange steder at sætte ind. Enhver beslutning, vi træffer i sundhedsvæsenet, har en klimamæssig betydning og udgør en potentiel CO2-belastning. Enhver prøve eller undersøgelse sætter et aftryk. Enhver recept, der skrives, sætter et aftryk, nogle mere end andre. Et eksempel er inhalatorer, hvor aerosoler har en 44 gange så stor CO2-udledning som andre devices. Hver gang du booker patienten til fremmøde, sætter det potentielt et aftryk. Defensiv medicin er et væsentligt aspekt at trække ind her, idet klimabelastning således yderligere kan være et argument imod at lave undersøgelser »for en sikkerheds skyld«.

Men fra at forstå, at dette er vigtigt, til selv konkret at gøre noget er der et stykke vej. Hvad kan vi gøre i vores i forvejen travle hverdag? Jamen, start med at have klimatruslen i baghovedet, hver gang du udskriver en recept – er denne her recept absolut nødvendig? Skift aerosolerne ud. Vær restriktiv i forhold til antibiotika – nu også for klimaets skyld. Hav fokus på livsstilsændringer frem for medicin, hvor det er muligt, brug motion og lokale sociale indsatser i højere grad som ordineret behandling frem for medicin. Snak om økologi og plantebaseret kost med patienterne. Så er man da i gang.

Jeg var for nylig til et foredrag med den engelske praktiserende læge Aarti Bansal, som er grundlæggeren af Greener Practice, som internationalt har inspireret andre til at starte tilsvarende initiativer. Hendes vurdering af, hvad det vigtigste vi lige nu kan gøre, er at italesætte problemstillingen. Det er første skridt. Skabe opmærksomhed om det. Få det på dagsordenen. På den måde kan vi på sigt forandre og flytte noget til gavn for klimaet. Hermed et lille bidrag!