Content area

|

Lad praktiserende psykiatere udrede for angst og depression

Dansk Psykiatrisk Selskab anbefaler, at flere patienter henvises til hurtig udredning for angst og depression ved praktiserende psykiatere for at skabe de bedste forudsætninger for behandlingen.
Illustrstration: Bigstock.com
Forfatter(e)
Dansk Psykiatrisk Selskabs bestyrelse

Der er evidens for, at hurtig udredning for depression og angst samt umiddelbar opstart af relevant behandling er faktorer, der har stor betydning for, at patienten kan blive hurtigt rask eller oplever bedring.

Hvis depression er ubehandlet gennem en længere periode, kan den blive vanskeligere at behandle, og det skaber risiko for, at der kan ske en forværring af tilstanden. Derfor anbefaler Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS, at det ifm.10-årsplanen prioriteres, at flere udredes for depression og angst ved praktiserende psykiatere.

I Region Syddanmark har praktiserende læger siden 2014 kunnet henvise patienter med behov for hurtig udredning for bl.a. angst og depression til en praktiserende psykiater. Ordningen betyder, at patienterne får tid til udredning inden for to til tre uger efter henvisningen.

Der har vist sig både at være gode behandlingsmæssige og økonomiske grunde til at styrke den tidlige indsats. Og erfaringerne med hurtig udredning ved praktiserende psykiatere har været så positive, at ordningen bør udvides til gavn for både patienterne og samfundsøkonomien.

Aflaster almen praksis og hospitaler

Da ordningen for hurtig udredning blev indført, var der blandt praktiserende psykiatere indledningsvis en frygt for, at ventelisterne voksede yderligere, når nye patienter kom forrest i køen. Frygten viste sig heldigvis ubegrundet. Det skyldes, at den hurtige diagnosticering ved en praktiserende psykiater medfører, at patienten oftest kan afsluttes efter én konsultation, hvorefter relevant behandling foregår andet regi.

Behandlingen kan fx færdiggøres hos den praktiserende læge, eller der kan være behov for en henvisning til psykolog eller et alkoholambulatorie. Når det vurderes, at medicinsk behandling er mest hensigtsmæssig, foreslår den praktiserende psykiater medicintype og dosis, hvorefter behandlingen varetages ved egen læge.

VIVE har sammen med sundhedsøkonom Jakob Kjeldbjerg foretaget en vurdering af ordningen. Den viste, at der var stor tilfredshed med behandlingen hos patienterne, og allerede efter et år havde ordningen fjernet noget af presset på regionens psykiatriske hospitalsafdelinger.

På den baggrund blev ordningen udbredt til hele Region Syddanmark, til Region Nordjylland og til Region Midtjylland. Region Sjælland har i dag lignende ordning, hvor patienterne henvises via Centralvisitationen.

Shared care

Ud over den ovennævnte model, er der også gennemført undersøgelser af andre modeller. Region Hovedstaden har således en model for såkaldt shared care mellem almen praksis og psykiatrien, der er afprøvet i lodtrækningsundersøgelsen Collabri-Flex.

  • DPS anbefaler, at man i forbindelse med 10-årsplanen skaber bedre rammer for at bruge den psykiatriske specialviden hos praktiserende psykiatere og andet psykiatrisk personale

I shared care-interventionen Collabri-Flex har specialuddannede medarbejdere fra psykiatrien en fremskudt funktion i almen praksis, hvor de tilbyder kognitiv adfærdsterapi til patienter med angst og depression.

Collabri-flex intervention sammenlignes med en konsultationsliaison, hvor de praktiserende læger kan tilbyde samtaleterapi og henvise til psykolog eller til speciallæge. Projektet er under afrapportering, men resultaterne er meget lovende i forhold til at shared care-modellen har positiv effekt på symptomer på angst og depression og patienttilfredshed.

Angst og depression rammer unge hårdest

I »Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021«, der netop er lanceret, fremgår det, at 12,3 pct. af den samlede befolkning har angst eller eftervirkninger af angst, mens det tilsvarende tal for depression er 13,2 pct. Både for mænd og kvinder, gælder det, at det er de yngste aldersgrupper, der er hårdest ramt. Ser man på gruppen af kvinder i aldersgruppen fra 16-24 år, er det bemærkelsesværdigt, at 21,2 pct. har depression, og hele 29,5 pct. har angst.

At det er aldersgrupperne 16-24 og 25-35 år, der er hårdest ramt, når det gælder angst og depression, understreger kun behovet for en tidlig, kvalificeret indsats. Ellers risikerer man, at flere unge dropper ud af deres studium eller mister tilknytningen til arbejdsmarkedet - med store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser til følge.

Det fremgår ikke af publikationen, om der er en stigende tendens i antallet af danskere, der udvikler angst eller depression. Men det internationale Global Burden of Disease Study har desværre gennem en årrække vist, at borgere i højindkomstlande i stigende grad rammes af angst og depression.

Store menneskelige og økonomiske konsekvenser

I 2020 udkom studiet »Occurrence, mortality and cost of brain disorders in Denmark: a popula- tion-based cohort study«. Studiet, der undersøgte de direkte og indirekte økonomiske omkostninger ved hjernelidelser, viste, at depression med en samlet udgift på 1,2 mia. euro er den hjernelidelse, der er forbundet med de største samfundsmæssige omkostninger herhjemme.

Ifølge »Sygdomsbyrden i Danmark« fra 2015 har erhvervsaktive med depression 1,7 mio. flere sygedage end erhvervsaktive uden depression. Tilsvarende har personer med angst årligt 1,9 mio. flere sygedage end personer uden angst, og angst var ifølge rapporten årsag til 12 pct. af nytilkendte førtidspensioner.

Flaskehalsen peger på yderområderne

En optælling Radio4 foretog for nyligt viste, at danskere, der er henvist til en praktiserende psykiater med eksempelvis angst eller depression, i gennemsnit ventede 47 uger. Dermed er ventetiden steget markant siden 2017, hvor den ifølge psykiaternes egne tal var 23 uger.

Ventelisterne ved praktiserende psykiatere er uacceptabelt lange. Især i yderområderne, hvor man har lang vej til et hospital. Det bidrager til at skabe geografisk ulighed i befolkningens sundhed. Det bør der rettes op på. Ikke mindst i yderområderne, hvor borgerne både må køre og vente længst, når de henvises til en praktiserende psykiater.

Åbn for ansættelser og uddelegering

Hvis ventelisterne skal nedbringes og flere patienter skal have gavn af hurtig udredning og relevant behandling, er der brug for øget rekruttering. Selvom mange patienter kan henvises til relevant behandling i almen praksis, hos psykologer eller i andet regi, har nogle brug for flere konsultationer ved en psykiater. På den baggrund, er det er problem, at praktiserende psykiatere i dag hverken har kapacitet til at udvide tilbuddet om hurtig behandling eller kan tilbyde behandlingstilbud af længere varighed til de patienter, der har behov for.

En løsning på kapacitetsproblemerne kunne være at give praktiserende psykiatere mulighed for at ansætte personale, der kan bidrage til at nedbringe ventelisterne og skabe mulighed for bedre behandlingstilbud.

Alt tyder desværre på, de menneskelige konsekvenser af angst og depression vokser i omfang. Derfor anbefaler DPS, at man ifm. 10-årsplanen skaber bedre rammerne for at bruge den psykiatriske specialviden hos praktiserende psykiatere og andet psykiatrisk personale. Dette bør ske i tæt samarbejde med almen praksis. På den måde forbedres mulighederne for, at flere med angst eller depression kan blive hurtigt raske eller opleve bedring, så de kan fastholde deres sociale relationer samt deres tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

Blad nummer: 

Right side

af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Nina C. Clemmesen Sass | 30/09
1 Kommentar
af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer