Skip to main content

Lad speciallægerne komme tilbage på skolebænken på universiteterne

Lad os få de uddannelsesprofessionelle universiteter i spil sammen med regionerne til at indføre formaliseret postgraduat efteruddannelse frem til pensionsalderen.

Johan Skov Bundgaard. stud. med., tilknyttet den sundhedsfaglige tænketank JOHO
Henning Bundgaard, professor, overlæge.
Email: johan.bundgaard@gmail.com

17. jan. 2020
6 min.

Starter på medicinstudiet som 21-årig, lægeautorisation som 28-årig og speciallæge i en gennemsnitsalder på 39,8 år. Men herfra og indtil retten til selvstændigt virke automatisk bortfalder, når man fylder 75 år – dvs. efter 35 år som speciallæge – praktiserer vi uden formaliserede krav eller tilbud om at opdatere vores viden. Læger klarer meget selv, men i betragtning af den markante vækst i ny medicinsk viden er der nok brug for hjælp til, at vi holder os fagligt ajour, ikke mindst hvis sundhedsvæsenet vil sikre, at nye landvindinger hurtigt omsættes til ny klinisk praksis. Lad os få de uddannelsesprofessionelle universiteter i spil sammen med regionerne til at indføre formaliseret postgraduat efteruddannelse frem til pensionsalderen – primært inden for eget speciale, men også for store kliniske ændringer inden for andre specialer.

Medicinsk curriculum bagud

Lægevidenskaben undergår en forrygende udvikling takket være stor forskningsaktivitet, men omsætter vi læger denne udvikling i tilstrækkelig grad? Udviklingsbetingede tilpasninger kræver, at læger vedvarende tilegner sig nye kompetencer og viden – fra universitet til pension. Kan det være rigtigt, at en overlæge ikke understøttes i at opdatere sin viden, når sidst hun havde næsen i bøgerne var for 20 år siden? Den kontinuerlige ekspansion af medicinsk viden og introduktion af nye teknologier nødvendiggør efteruddannelse for at sikre kvaliteten og den rationelle udnyttelse af nye muligheder. For at tage et konkret eksempel kan det nævnes, at der på medicinstudiet i dag undervises i systematisk brug af magnetisk resonans (MR)-skannere under »Diagnostiske fag«, men på trods af at landets første MR-skanner blev introduceret på Hvidovre Hospital i 1984, var det ikke en del af medicinsk curriculum for medforfatter Henning Bundgaard (læge 1988) under studiet. Eftersom MR-skanninger i dag har stor klinisk anvendelse, kan det undre, at der ikke har været formaliseret uddannelse i en sådan teknologi for læger, der blev uddannet, før det kom i de medicinske lærebøger. Der er mange tilsvarende eksempler: nye teknologier, biokemiske assays og behandlingsprincipper.

Nuværende efteruddannelsesinitiativer

Medicinsk efteruddannelse er ikke et nyt debatemne, og allerede i 1957 publicerede American Medical Association deres første sæt af Continuous Medical Education (CME)-retningslinjer. I USA og flere europæiske lande har man taget medicinsk efteruddannelse til sig og gjort det obligatorisk at indsamle point for at kunne forny sin autorisation. I Danmark har Lægeforeningen også taget efteruddannelse til sig – Continuing Professional Development og skriver på deres hjemmeside, at: »Forskning viser, at en efteruddannelse, der tager udgangspunkt i individuelle behov, skaber mere reel læring end indsamling af CME-point. Derfor anbefaler Lægeforeningen ikke en national indførelse af CME-point til sikring af efteruddannelse«, men foreslår i stedet for, at »du kan f.eks. undersøge patientrapporterede data eller kliniske data, som kan give dig en indikation på, hvor du og dit team skal blive bedre. Du må naturligvis også tage udgangspunkt i, hvad der er relevant i din jobfunktion, dit speciale, og hvad der er tilgængeligt«. Men, hvad er relevant, og hvad er tilgængeligt – og er der nogen, der tager ansvar for at gøre det relevante tilgængeligt?

Ansvaret for efteruddannelse

I 2014 blev Danske Regioner og Lægeforeningen enige om fire principper for at imødekomme systematisk kompetenceudvikling og, hvis danske patienter skal have den bedst mulige behandling, skal speciallæger være fagligt ajour. En undersøgelse viste, at 63,5% af 926 adspurgte speciallæger vurderede, at det at have en plan for efteruddannelse er vigtigt. Samme undersøgelse fandt dog også, at over 70% ikke havde en plan for deres kompetenceudvikling og Ugeskrift for Læger udgav i 2017 en artiklen »Overlægers efteruddannelse styrtdykker«. Nuværende efteruddannelse opnås ofte igennem deltagelse i kongresser, arrangementer sponsorerede af medicinalindustrien og ved daglige konferencer med kolleger. Vi bør som faggruppe ikke give medicinalindustrien ansvaret for vores efteruddannelse, idet industrien nok overvejende tilbyder kurser eller kongresdeltagelse, når der er fagligt sammenfald mellem lægernes og industriens interesse. Praktiserende Lægers Organisations efteruddannelse ser dog ud til i højere grad at have knækket koden i den faglige ajourføring og har alene i år omkring 2.000 kursuspladser i KOL og diabetes. Måske kunne hospitalslægerne låne nogle af koncepterne fra de praktiserende læger.

Samspil mellem regioner, selskaber og universiteter

Specialeselskaberne har den faglige viden, regionerne har de driftsmæssige og organisatoriske kompetencer og universiteterne har faciliteterne og de pædagogiske kompetencer til at varetage prægraduat uddannelse – hvorfor de oplagt også kunne drive lægernes postgraduate uddannelse. I et nært samarbejde mellem universiteterne, regionerne og specialeselskaberne kunne der f.eks. organiseres et årligt klinisk relevant kursus skræddersyet til hvert speciale – e.g. »Efteruddannelse 2019: Nefrologi«. De specialespecifikke kursers overordnede indhold kunne være: Hvad udfases, hvilke nye diagnostiske, behandlingsmæssige og opfølgningsmæssige anbefalinger er tilkommet, nyt udstyr og nyeste forskningsresultater med forventet klinisk anvendelse. Rent praktisk kunne der være tale om to kursusdage om året pr. speciale.

Lægeforeningens hjemmeside angiver, at: »Afhængigt af dit ansættelsesforhold har du ret til 8 eller 10 dages fri med løn til efteruddannelse«, og dette er ikke nødvendigvis noget, alle læger kender til. Efteruddannelseskonceptet kunne være organiseret af universiteterne og specialeselskaberne, betalt af regionerne og selve undervisning varetages af lægerne selv. Danske lægers generelle holdning afspejles nok ret fint af Lægeforeningen, der ikke er tilhænger af et obligatorisk element i efteruddannelseskravet, men hvis man derimod formår at skabe rammerne for efteruddannelse målrettet de respektive specialers behov med nyeste medicinske viden og teknologi, ville det formentligt være populært blandt læger.

Årlig specialekarrusel

Hvis vi skal have forhåbninger om at indføre personlig medicin, er tiltag som dette alfa og omega. For at undgå, at læger med tiden bliver »lægmandsagtige« uden for eget speciale, kunne der måske yderligere være en éndagskonference årligt med titlen »Året der gik – specialekarrusellen«, hvor en repræsentant fra hvert af de 38 specialer kunne fremlægge de vigtigste nyheder inden for specialet. For skal læger selv følge med i andre specialers udvikling i deres fritid? Er det ikke skørt, at vi ikke ved, hvad lægerne på afdelingen nedenunder laver? Vidste du for eksempel, at kronisk hepatitis C er kurabelt, at vi nu efter tilføjelsen af cystisk fibrose screener nyfødte med en hælprøve (PKU-prøve) for 17 forskellige medfødte sygdomme, og at immunmodulering har forbedret overlevelsen ved malignt melanom markant? Det er umuligt at vide alt, men mange patienter er komorbide, og derfor er viden på tværs af specialer relevant. Derudover har de fleste af os også valgt medicin, fordi vi fascineres og inspireres af biologien.

Læger kan praktisere lægefagligt i en hel karriere fra dagen, hvor de får deres speciallægeautorisation, til de går på pension uden nødvendigvis at holde sig opdateret på det medicinske felts rivende udvikling. Efteruddannelse eller lifelong learning er ikke et nyt fænomen, men os bekendt eksekveres det ikke i praksis. Vi foreslår, at universiteterne – i samarbejde med andre – i fremtiden kommer til at stå for det, der i dag betragtes som livet efter universitetet til gavn for både patienterne og lægerne.

Referencer

Links:

• https://uniavisen.dk/her-er-kus-aeldste-og-yngste-studerende/

• https://www.sst.dk/da/nyheder/2019/~/media/B65D4FDBB9534516A5D60D4CBA98C8DC.ashx

• https://stps.dk/da/autorisation/75-aars-reglen/

• https://www.laeger.dk/efteruddannelse-0

• https://www.cardio.dk/kurser/uddannelse/cme-kvalitetssikring-af-efteruddannelse

• https://science.sciencemag.org/content/326/5950/227.1

• http://www.drcmr.dk/mr-skanning-danish

• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3954679/#s1title

• https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/h/hepatitis-c

• https://www.medicalnewstoday.com/articles/326342.php

• https://www.regionsyddanmark.dk/wm502510

• https://www.laeger.dk/sites/default/files/tillaeg_til_politik_-_oeget_kvalitet_gennem_systematisk_kompetenceudvikling.pdf

• https://www.laeger.dk/sites/default/files/faelles-principper-om-systematisk-kompetenceudvikling_2014.pdf

• https://ugeskriftet.dk/nyhed/overlaegers-efteruddannelse-styrtdykker