Læge = teknokrat?

Lægerollen er heldigvis ofte til debat. Fredag den 11. februar 2011 var der en kronik i Politiken, som antydede, at lægerne er blevet de rene teknokrater. Baggrunden for det var bl.a. en række krav, som hospitalerne skal opfylde i forbindelse med akkreditering. I Region Hovedstaden skal vi nu akkrediteres for fjerde gang. Når vi er så glade for akkreditering, er det ikke for at opfylde standarder, men for at sikre en ordentlig patientbehandling.

Et punkt er håndhygiejne. Det er svært at forklare, at læger ikke sørger for at have rene hænder, når de rører ved patienterne. Igen er der rigtig mange læger, som gør det rigtige, men der er desværre også mange, som ikke gør det. Vi bliver derfor nødt til at gøre noget for at hjælpe kollegaerne til at gøre det rigtige. Der er desværre alt for mange patienter, der får infektioner under indlæggelse. Undersøgelser fra USA og England viser samstemmende, at hvis man bruger og dokumenterer tjeklister, kan man nedsætte risikoen for patienterne betydeligt. Johns Hopkins Hospital i Baltimore har, ved at indføre faste rutiner for anlæggelse af centralt venekateter, reduceret infektioner til næsten nul. Det samme er set andre steder. De krav, som akkrediteringen stiller til, at vi arbejder systematisk, er således med til at hjælpe vores patienter.

Et andet punkt, som volder vanskeligheder, er dokumentation af speciallægernes kompetencer. Det bliver opfattet som bureaukratisk og unødvendigt. Men er det ikke rimeligt, at vi som læger ved, hvordan resultatet af vores behandling er? Vi har alle behov for at blive kigget over skuldrene. Ikke for at blive dunket i hovedet, men for at hjælpe hinanden, hvis vi har behov for det.

Hvordan kan I gøre det bedre i morgen, end I gør det i dag? Det er hovedspørgsmålet for dem, som kommer og akkrediterer os. Da jeg selv blev stillet spørgsmålet første gang, opfattede jeg det meget provokerende. Jeg tolkede det som om, jeg var dårlig i dag, når jeg kunne blive bedre i morgen. Det skyldes formentlig den kristne skyldopfattelse, som vi alle er opvokset med. Vi kan alle blive bedre i morgen, men kun hvis vi er gode i dag. Det kan godt være, at det er derfor, at akkrediteringen opfattes som provokerende: At vi får dokumentation for vores handlinger, som ikke altid er perfekte. Men ingen er perfekt, og vi kan kun blive bedre, hvis vi ved, hvad der rent faktisk foregår. Det ved vi kun, hvis vi har tal, der dokumenterer det. Det er ikke bureaukrati; det er simpel lægegerning.

Lægegerning er det, vi foretager os, når vi er sammen med patienterne, tager ansvar for at hjælpe patienterne og hele tiden prøver at blive bedre i morgen, end vi er i dag. En teknokrat er det modsatte. En teknokrat er ligeglad med og tager ikke ansvar for hele patienten. Derfor er lægerne læger og ikke teknokrater. Det er en vigtig forskel, som man ikke må glemme.

PS: Djøfferne og de andre medarbejdere på hospitalet er heller ikke teknokrater.