Læge uden anstændighed

INTERESSEKONFLIKTER: Se deklaration på www.videbech.com

Man må åbenbart fra tid til anden finde sig i artikler i Ekstra Bladet, som udskriger en til at være korrupt og i lommen på medicinalfirmaer, selvom man synes, man handler uegennyttigt og på et etisk uangribeligt niveau. Har man som særlig kyndig stillet sig til rådighed for at efteruddanne praktiserende læger og er blevet honoreret af et medicinalfirma for dette, er man pludselig yderst suspekt. Selvfølgelig skal og bliver den slags deklareret til Lægemiddelstyrelsen, men alligevel kan det lille blad med de store typer kundgøre, at nu har de »afsløret«, at man er korrupt.

Det har lige nu ramt undertegnede og to andre kolleger. Det, der gør dette særligt ubehageligt, er, at kolleger deltager i ulvekoret. En af dem er Inga Marie Lunde (IML), som bl.a. udtaler i adskillige medier, at »der er ingen tvivl om, at disse læger varetager andre interesser, end hvad der er bedst for patienterne, fordi de også har en interesse i at holde medicinalfirmaernes omsætning og aktiekurs oppe«. Samt at undertegnede »kun anbefaler medicinsk behandling« og undlader at skrive om, at der findes psykoterapeutiske alternativer mod depression. Det første er naturligvis injurier og latterligt, fordi jeg kan være ligeglad med firmaets aktier, når jeg har fået mit engangshonorar, og næste gang står jeg måske og underviser læger betalt af konkurrenten. Det sidste er misvisende oplysninger om mine synspunkter og anbefalinger. Det må være et minimumskrav, at personer, der angriber én, refererer ens synspunkter korrekt.

IML kunne meget let have forvisset sig om, at hun tager fejl. Så sent som i april i år var jeg med til at skrive en artikel i Ugeskrift for Læger om antidepressiv behandling af gravide [1], hvor muligheden for psykoterapi nævnes. Tilsvarende har jeg skrevet i Referenceprogram for unipolar depression [2], hvor den massive evidens for psykoterapi gennemgås af undertegnede og andre. Men heller ikke denne vigtige behandlingsvejledning har IML øjensynligt læst.

Så sagen handler således om en læge, der i realiteten uden blusel kundgør, at selvom hun ikke har læst de officielle vejledninger og sit eget fagblad eller andet, jeg har skrevet i, føler hun sig kaldet til at udtale sig om, hvad jeg har skrevet.

Derved pådrager IML sig et etisk ansvar over for de mange patienter, som jeg har talt med igennem tiden, og som har været i krise, da de skulle tage store beslutninger om behandling o.l. Disse kan på grund af misvisende information fra en kollega komme i stor ubehagelig vildrede om, hvorvidt den vejledning om behandling, som de fik, var videnskabeligt funderet eller betinget af kommercielle interesser.

Det eneste rigtige for IML er derfor at give undertegnede, og dermed alle mine patienter og deres pårørende, en uforbeholden undskyldning, fordi hun ikke satte sig ind i sagen. Det vil selvfølgelig kræve såvel anstændighed som mod.

1. Pedersen LH, Videbech P. Antidepressiva i graviditeten. Ugeskr Læger 2011;173:1118-20.

2. Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar depression. Sundhedsstyrelsen: Københav, 2007.

> Svar:

Praktiserende speciallæge Inga Marie Lunde, Silkeborg. E-mail: i.m.lunde@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Vedr. det faktuelle i læserbrevet:

1) I avisen har jeg ikke udtalt mig om navngivne kolleger, men generelt på baggrund af videnskabelige undersøgelser af lægers bijobberi for medicinalvirksomheder. (Jf. www.irf.dk's publikationer, 2009: Markedsføring af lægemidler har stor effekt - hvad er mekanismerne?).

2) Videbech påpeger, at han »selvfølgelig« har deklareret sig til Lægemiddelstyrelsen. Men hvorfor er der ikke overensstemmelse mellem Lægemiddelstyrelsens liste og deklarationen i Ugeskriftets ICMJE-formular [1]?

3) Citatet i Ekstrabladet er ikke fuldt korrekt. Avisen har den 1. juni, side 24 berigtiget, at et »også« var faldet ud. Det korrekte er: »Det er ingen tvivl om, at disse læger - også - varetager andre interesser, end hvad der er bedst for patienterne, fordi de også har en interesse i at holde medicinalfirmaernes omsætning og aktiekurs oppe«.

4) Min udtalelse om, at læger med interessekonflikter »kun anbefaler medicinsk behandling«, bygger dels på lægers råd i den aktuelle debat om bivirkninger, dels på artiklen: »Antidepressiva i graviditeten« [1], hvor psykoterapi ganske vist er nævnt, men hovedvægten ligger på medicinsk behandling.

5) Som læger har vi et etisk ansvar for at informere patienterne korrekt, men ikke for at bakke op om enhver kollegial anbefaling. Derfor må litteraturen på depressionsområdet granskes. Selvmordsrisiko bruges som argument for at behandle gravide med antidepressiv medicin. Politiken citerer Videbech, den 26. maj, for: »Hvis man ikke behandler en depression, så risikerer man, at moren begår selvmord«. En skræmmende risiko! Men hvilken dokumentation er der for, at det er de ubehandlede kvinder, som risikerer at begå selvmord? Videbech henviser til én artikel om maternel morbiditet og mortalitet [2]. Heri står der imidlertid (s. 225) at 85% af de kvinder, som begik selvmord, var i behandling? Hvordan hænger det sammen? Skærper det ikke den ubehagelige mistanke om, at antidepressiva kan øge selvmordsrisikoen? Det ved vi, de gør hos børn, mens der er modstridende oplysninger om voksne. Hvis man baserer analyser på det, firmaerne selv rapporterer i deres randomiserede forsøg, ser det ud til, at antidepressiva mindsker risikoen for selvmord hos voksne [3]. Men tager man højde for firmaernes manipulationer med data, tyder data på det modsatte [4]. Den samme FDA-forsker har endda publiceret, at de både nedsætter risikoen, og at de øger den [3, 5]! Så der er behov for den grundige forskning på depressionsområdet, som Det nordiske Cochrane Center er i gang med.

6) Angående mod. Jovist kræver det mod, at vende disse sten i argumentationens brolægning, for hvad findes der nedenunder?

1. Pedersen LH, Videbech P. Antidepressiva i graviditeten. Ugeskr Læger 2011;173:1118-20.

2. Oates M. Perinatal psychiatric disorders: a leading cause of maternal morbidity and mortality. Br Med Bull 2003;67:219-29.

3. Stone M, Laughren T, Jones ML et al. Risk of suicidality in clinical trials of antidepressants in adults: analysis of proprietary data submitted to US Food and Drug Administration. BMJ 2009;339:b2880.

4. Healy D. Let them eat Prozac. New York: New York University Press, 2004.

5. Laughren TP. The scientific and ethical basis for placebo-controlled trials in depression and schizophrenia: an FDA perspective. Eur Psychiatry 2001;16:418-23.