Lægeerklæring til behandling af ansøgning om dansk indfødsret

Lægeforeningens Attestudvalg og Integrationsministeriet har indgået en aftale om anvendelse af en ny lægeerklæring til behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Ugeskr Læger 2007,169:2570). Attesten skal anvendes i forbindelse med patienters ønske om dispensation fra kravet om dokumenterede danskkundskaber, idet der er mulighed for at opnå dispensation begrundet i helbredsmæssige forhold.

Det fremgår af Ugeskriftet og attestvejledningen, at attestens »rammer« er bestemt af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. En aftale, der indebærer, at »svære fysiske handicaps« (som f.eks. mongolisme, blindhed og døvhed) og »svære psykiske lidelser« (som f. eks. skizofreni) er helbredstilstande, der vil komme i betragtning. Det bemærkes samtidig, at der meddeles afslag til ansøgere, »som lider af PTSD - også selvom tilstanden er kronisk og tilstanden dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund«. Det er endvidere en del af aftalen, at kun erklæringer fra læger kan komme i betragtning.

For at være helt ærlige har vi det svært med, at vor faglige forening medvirker til at udfærdige en attest på disse vilkår. For omverdenen må det fremstå som en accept af, at politikere »for godt befindende« kan bestemme, at en relevant faglig diagnose (her PTSD, som er en diagnose i ICD 10) ikke får relevans. For det er vel ikke, fordi de ansvarlige lægepolitikere i Attestudvalget/Hovedbestyrelsen mener, at PTSD ikke kan påvirke sprogindlæringsevnen - i modsætning til blindhed?

Vi har det heller ikke godt ved indirekte at acceptere, at psykologer og f.eks. pædagoger ikke får mulighed for at komme på banen med faglige vurderinger. Hvad med f.eks. ordblindhed og kognitive forstyrrelser? Mener vi ikke, at de er af væsentlig betydning for sprogindlæringsevnen? Mener man, at vi kan differentiere imellem disse, når vi skal vurdere helbredsforholdenes betydning for sprogindlæringsevnen? For som det hedder i attestens punkt C, bliver det vor opgave at vurdere helbredsforholdenes betydning for sprogindlæringsevnen, herunder om patienten må kunne forventes at kunne tilegne sig dansk på det krævede niveau, som indebærer »evnen til at kunne læse informerende og fortællende tekster fra hverdagen ..., skrive uformelle og formelle breve og henvendelser i forståelig form«. Ligesom vi - i en samtale, der i sagens natur vil foregå med tolk - ifølge vejledningens punkt D skal tage stilling til, om der er yderligere behandlingsmuligheder, og om sprogindlæringsevnen vil kunne bedres efter behandling. Svar udbedes!

PS. Vi sætter normalt stor pris på Attestudvalgets arbejde og rådgivning, men denne attest giver ikke lette faglige vilkår.