Lægeetisk Nævn - til hvilken nytte?

Jeg har brudt loven. Det har Lægeetisk Nævn meddelt mig.

Nå ja, lov og lov. Jeg kommer ikke i fængsel for det. Det er de kollegiale regler for læger, der er tale om. § 2, stk. 3. Det punkt, der handler om kritik af en kollegas lægelige virke, som ikke må skabe unødig utryghed eller mistillid hos patienter, pårørende eller i offentligheden.

Nævnet har samtidig afgjort, at man ikke fandt anledning til at offentliggøre afgørelsen.

Er du forvirret? Det er jeg. Det høje nævn har fundet, at jeg har overtrådt reglerne, men jeg slipper for at blive hængt ud offentligt.

Lad os tage historien fra begyndelsen: Den 30. august 2001 havde jeg et læserbrev i Dagens Medicin. Det var en kommentar til medicinalfirmaet Pfizers reklame for statinet Zarator. En glad dansker blev beskrevet i reklamen. Han var efter beskrivelsen i høj risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom. Min kommentar drejede sig om, at personen, som blev kaldt Henning Petersen, var bedre tjent med at holde op med at ryge og få sit blodtryk behandlet end at starte behandling med Zarator. Jeg havde anvendt edb-programmet Precard til beregningen. Primær profylakse med statin er undersøgt i WOSCOPS, og resultatet var diskutabelt.

Mit læserbrev gav anledning til en kommentar i Dagens Medicin fra en overlæge, som fandt anledning til at udnævne mig til at være »kolesterolnihilist og diabetesoverspringer«.

Overlægen var uenig i, at man kan anvende Precard på den måde jeg havde gjort, og som folkene bag Precard anbefaler.

Overlægen har ved flere lejligheder for medicinalindustrien holdt foredrag om statiner. Hans synspunkter er kendte.

Jeg fandt overlægens angreb på mig ubehagelige og svarede i Dagens Medicin: »Jeg ved ikke, om medicinalfirmaet Pfizer har honoreret overlægen for at skrive sit indlæg. I så fald er pengene givet dårligt ud«.

Sagen drejer sig altså om overlægens angreb på mig med beskyldninger om at være kolesterolnihilist og diabetesoverspringer versus mit svar om, at jeg ikke vidste, om han blev betalt af industrien for at skrive sit indlæg.

Hvem skal være mest vred: den praktiserende læge eller overlægen?

Ikke nogen stor sag, men overlægen var blevet så vred, at han indbragte sagen for Lægeetisk Nævn.

Nævnet består af fem medlemmer samt fem suppleanter. Mindst et medlem skal være alment praktiserende læge. Denne sag blev afgjort af tre af nævnets medlemmer, som alle var specialister fra hospitalsverdenen.

Nu er afgørelsen faldet. Hospitalslægerne har talt. Den praktiserende læge er forbryderen i denne sag. Han har ikke lov til at give udtryk for sin uvidenhed om overlægens relationer til industrien. Han må tage overlægens ukvemsord med godt humør.

Så er det jeg tænker: Hvad er det, man kan bruge Lægeetisk Nævn til?

Hørsholm, Niels C. Heebøll-Nielsen