Hver eneste dag og nat tager læger og kolleger hånd om hundredvis af patienter med behov for hjælp og leverer behandling og pleje af høj kvalitet. Det er vigtigt at holde fast i. Samtidig er det klart, at vores sundhedsvæsen er presset – ikke mindst på grund af mangel på speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter m.fl. Konsekvensen for patienterne er blandt andet lange ventelister på behandling, og at de må vente for længe på at blive udredt.
At løse problemet med mangel på speciallæger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle er meget vanskeligt og kommer til at tage tid. Heldigvis er der også andre løsninger, som vil trække i en positiv retning i forhold til at få mest mulig sundhed ud af de ressourcer, vi har. Den løsning, jeg her vil pege på, er et skift af adfærden hos myndighederne til en åben, proportionel og tillidsbaseret tilgang til fejl og læring af disse. Med andre ord en tilgang, som passer til et moderne sundhedsvæsen.
Den måde, som tilsynsopgaven bliver forvaltet på af Styrelsen for Patientsikkerhed, skaber utryghed blandt læger og fører til lukkethed om opståede fejl, viser en evaluering offentliggjort i efteråret af Sundhedsministeriet. Mange læger frygter, at de ikke bliver behandlet objektivt, retfærdigt og gennemsigtigt, hvis de bliver genstand for en sag hos tilsynsmyndigheden, uanset om sagen fører til en sanktion eller ej. Flere læger er mærkede af mødet med tilsynet, og den personlige læring, som skulle styrke patientsikkerheden, udebliver.
Det øger risikoen for såkaldt defensiv medicin – altså overbehandling for at undgå »at få en sag« hos styrelsen. På samme måde hindrer det læring og forbedring af arbejdsgange i alle dele af sundhedsvæsenet, som ellers kunne have en forebyggende effekt. Men det bremser myndigheden, når dens ageren fører til lukkethed Det er selvsagt et problem for patientsikkerheden, at der på denne måde spændes ben for læring af fejl. Det er også en uhensigtsmæssig måde at bruge sundhedsvæsenets begrænsede ressourcer på.
Det er helt særskilt bekymrende, at flere læger overvejer at træde ud af lægegerningen på grund af frygten for mødet med tilsynet. Særligt i en tid med massiv mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Derfor bør der ske ændringer, så tilsynet aktivt fremmer åbenhed, tillid og læring af opståede fejl – og dermed også både patientsikkerhed og klog brug af sundhedsvæsenets begrænsede ressourcer.
Vi ønsker, at der er fagligt stærkt tilsyn, der sikrer, at læger, der ikke udviser omhu og samvittighedsfuldhed, ikke kan fortsætte en sådan klinisk praksis. Det siger sig selv. Vi ønsker også, at enkeltfejl, der vil ske, ikke med det samme tolkes som manglende omhu eller samvittighedsfuldhed.
Derudover bør myndighederne fokusere på at støtte arbejdet for en god og tryg læringskultur, som er en forudsætning for at kunne fastholde og tiltrække medarbejdere. Det har vi skrevet om i et brev til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Ministeren har på sin side kvitteret med en invitation til dialog med Lægeforeningen, hvilket er meget positivt. Vi ser frem til både dialog og handling fra politisk hold. For idéen med et tilsyn er at forbedre patientsikkerheden – ikke at spænde ben for den.
