Lægeforeningens ønsker til det kommende regeringsgrundlag: Tag opgøret mod ulighed i sundhed

Først vil jeg ønske alle medlemmer af det nye Folketing tillykke med valget. Vi ser frem til at samarbejde med alle folketingspolitikere, og I er mere end velkomne til at række ud til Lægeforeningen for at få konstruktivt med- og modspil på sundhedsområdet. Vi kommer som vanligt også selv til at melde os aktivt på banen, ikke mindst med vores ønsker til det kommende regeringsgrundlag for at præge de næste fire års sundhedspolitik. Det er det, denne leder kommer til at handle om.

For Lægeforeningen har en række forslag til, hvad en ny regering – uanset bogstavkombination – skal bruge sine politiske kræfter på. På det helt overordnede plan skal den kommende sundhedsminister tage et gennemgribende opgør med ulighed i sundhed. Det gælder i alle dele af psykiatrien og somatikken, men det gælder sådan set også på mange andre områder end i selve sundhedsvæsenet.

På det mere konkrete plan bør regeringsgrundlaget som minimum indeholde de tre følgende elementer:

Løftet af psykiatrien skal fortsættes og udbygges. Tiårsplanen er en god start, men ikke nok til at komme i mål. Derfor skal regeringen forpligte sig på at arbejde videre, følge tiårsplanen tæt for at holde fast i opbygningen af kapacitet, kompetencer og kvalitet samt forpligte sig til version 2.0, såfremt målsætningerne ikke nås. Her og nu skal regeringen sætte alt ind på at banke ventelisterne i bund og fjerne de barrierer, der forhindrer hurtigere hjælp til børn og unge – men vi kommer ikke uden om, at flere hoveduddannelsesforløb og flere speciallægestillinger er afgørende for et varigt løft af kapaciteten.

Det skal også stå sort på hvidt i regeringsgrundlaget, at alle danskere uanset geografi og sygdomme skal kunne få lige adgang til almen praksis samt specialiseret udredning og behandling, hvad enten det er i speciallægepraksis eller sygehusregi. Pointen er, at det bekæmper ulighed i sundhed, for der er mangel på speciallæger i både land og by. Derfor skal regeringen fjerne de politiske og administrative barrierer for, at alle læger kan blive speciallæger. Samtidig skal optaget på universiteternes medicinstudier skrues markant ned. Danmark uddanner flere tusinde læger for meget frem til 2035, og det kan kun gå for langsomt at få lavet det om.

Den nye regering skal også sætte turbo på forebyggelsen, så vi som samfund snart kan plukke de mange forholdsvist lavthængende frugter, det vil kaste af sig. Der er et kæmpe potentiale til at sikre danskerne mange flere gode leveår - og dermed undgå at »producere« ekstra patienter til sundhedsvæsenet – ved en folkesundhedslov, der tænker sundhed ind i alle politiske beslutninger. Og ved at sætte prisen op på 120 kr. for en pakke cigaretter og tilsvarende for nikotinprodukter – frem mod ambitionen om fuld udfasning. Meget mere strukturel forebyggelse vil også mindske ulighed i sundhed. Derfor ville det også være forfriskende at få en decideret minister for sundhed og forebyggelse i denne regering, både af navn og gavn.

Det siger selv, at listen ikke er udtømmende. Den nødvendige omstilling af sundhedsvæsenet til det nære, som er bærende i sundhedsreformen, vil også mindske uligheden. Derfor skal den nye regering køre reformen i mål. Men hvis regeringen vil tage et opgør mod ulighed i sundhed – og det vil jeg på det kraftigste opfordre til – skal den sætte psykiatrien i højsædet, fjerne barrierer for, at alle læger kan blive speciallæger, og køre »fast-forward« på forebyggelsen.

Lægeforeningen hjælper hellere end gerne med at udstikke kursen og med det nødvendige benarbejde.