Lægelige direktører: Lægerne på vores sygehuse skal tage ansvaret for prioritering tilbage

Medierne er for tiden fyldt med nyheder om pres på sundhedsvæsenet, mangel på personale, ressourcer mv. og historier om patienter, der venter alt for længe på behandling og udredning.

I Foreningen af Lægelige Chefer i Danmark (FLCD) mener vi, at det er vigtigt at få nuanceret debatten og få fokus over på at sætte fagligheden meget mere i spil – også på bekostning af generelle rettigheder, der ser mere på diagnosen end på den enkelte patients samlede livssituation.

Sundhedsvæsenet bygger i dag på en grundlæggende præmis om, at alle patienter er ens, og at det derfor er selve diagnosen, der afgør, hvilken behandling man skal have, og hvor hurtigt man skal have den. Derfor har vi patientrettigheder, der tager udgangspunkt i diagnoser frem for den enkelte patients samlede livssituation.

Vi anerkender, at der for 20 år siden var behov for at have denne tilgang for at få styr på ventetider til kræft og andre livstruende sygdomme. Men tiden er ved at løbe fra den tilgang, fordi der er udviklet så mange behandlingsmuligheder, samtidig med at mængden af patienter er øget og er fortsat stigende. Den diagnosefokuserede tilgang – uden skelen til varighed og sværhedsgrad – er efter vores mening med til at øge uligheden i sundhed.

Prioritering og afvikling

Mens kravene til – og mulighederne for– sundhedsydelserne stiger, og budgetter forbliver stramme, er det på høje tid at overveje, hvordan vi bedst kan optimere ressourcerne og sikre udredning og behandling af høj kvalitet til dem, der har størst behov.

Prioritering og afvikling er nøgleordene i denne komplekse ligning. Det skal simpelthen være tilladt at stille spørgsmålet: »Er der noget, som vi kan undlade?« Vi har allerede gode erfaringer på flere områder. Her blot enkelte eksempler:

- Konservativ behandling af håndledsfrakturer kan nedbringe antallet af operationer markant.

- Fodlidelser kan i flere tilfælde trænes væk. Dermed undgår patienten operation.

- Antallet af MR-skanninger kan nedbringes ved at afvente resultat af genoptræning.

En af udfordringerne er den voksende ældre befolkning, der behøver mere kompleks og ressourcekrævende pleje. Det er ikke realistisk at forvente, at sundhedsvæsenet kan opretholde det nuværende niveau af service uden at foretage nødvendige prioriteringer. Dette indebærer ikke kun at identificere områder med lav effektivitet, men også at afvikle behandlinger og kontroller, der ikke længere er i tråd med de aktuelle sundhedsbehov og ikke tilfører patientforløbet reel værdi. Et eksempel på dette er projektet »Livets afslutning« i Region Midtjylland, hvor sygehus, kommuner og almen praksis i samarbejde med patienten undgår unødig behandling og til gengæld sikrer god palliativ behandling i patientens eget hjem i livets sidste fase.

Overdiagnosticering og overbehandling

Et område, der kræver særlig opmærksomhed, er overdiagnosticering og overbehandling. Det er på tide at evaluere, om visse screeningsprogrammer og rutinemæssige procedurer reelt set bidrager til bedre patientresultater eller blot forøger omkostningerne uden mærkbare fordele. Det kan eksempelvis være en kronisk, men velbehandlet patient, der rutinemæssigt kommer til kontrol en eller flere gange om året. Ligeledes kan man vurdere, om PSA-undersøgelser for prostatakræft og screening for tarmkræft reducerer dødeligheden frem for blot at føre til en tidligere diagnose.

At frigøre ressourcer fra disse områder kan give plads til mere målrettede indsatser, der forbedrer den generelle sundhed; også for patientgrupper, der ikke lider af en livstruende sygdom, men måske af en sygdom, der har store konsekvenser for ens mulighed for at deltage i et socialt liv med ensomhed mv. til følge.

Der er flere nationale initiativer, som er sat i værk for at håndtere de stigende forventninger til sundhedsvæsenet, herunder Medicinrådet og Behandlingsrådet. Samtidig arbejder de lægefaglige selskaber med »Vælg Klogt«-kampagnen. Det er gode initiativer, men der er behov for en struktureret tilgang til at se på prioritering og afvikling i alle kroge af sundhedsvæsenet ud fra en faglig vurdering.

Dialog om prioriteringer

Prioritering og afvikling er naturligvis ikke uden modstand. Og modstanden kan komme fra både patienter og fagfolk på sygehusene. Afvikling af behandlingstilbud vil uvægerligt føre til bekymring om reduceret behandlingskvalitet. Fra fagfolkene kan der være bekymringer for jobændring eller tab af arbejdsfunktion og/eller nedlæggelse af stillinger.

Men det er nødvendigt at erkende, at sundhedsvæsenet er i konstant udvikling, og vores prioriteringer skal følge med for at sikre, at ressourcerne er rettet mod de mest presserende behov. Et af de centrale elementer i denne proces er at involvere befolkningen og fagfolk i diskussionen. Gennemsigtighed omkring beslutningsprocessen og en åben dialog om, hvad der virkelig betyder noget for patienterne og samfundet som helhed, er afgørende.

Ved at skabe en fælles forståelse og accept af nødvendigheden af ​​prioritering og afvikling kan vi skabe et sundhedsvæsen, der er mere bæredygtigt og fokuseret på at opfylde samfundets behov. Vi tror på, at sundhedspersonalet sammen med patienterne kan finde en fornuftig og fagligt god løsning for den enkelte patient – også uden mange rigide »patientrettigheder«.

Prioritering og afvikling er ikke blot en teknisk øvelse, men en moralsk forpligtelse over for samfundet. Ved at træffe vanskelige beslutninger i dag kan vi forme et sundhedssystem, der er robust, bæredygtigt og i stand til at imødekomme fremtidige udfordringer.

Vi har lægernes ryg

En afgørende faktor i at navigere gennem udfordringerne i sundhedsvæsenet er at sætte fagligheden fri. Lægerne og alle andre sundhedsmedarbejdere på sygehusene har den nødvendige viden til at prioritere mellem patienterne, men mangler beslutningskompetencen, fordi de ofte er bundet af nationale retningslinjer, der behandler alle patienter ens.

En differentieret tilgang, som tager hensyn til den enkelte patients samlede tilstand, vil ofte give bedre behandlingsresultater end en slavisk fokusering på hurtig behandling. Det er bl.a. demonstreret ved genoptræning af kræftpatienter før operation.

Vores mål er, at flest mulig patienter får mest muligt ud af de ressourcer, der er afsat til sundhedsvæsenet. Det kræver, at lægerne sammen med patienterne får mest mulig indflydelse på, hvilke undersøgelser og behandlinger der skal tilbydes. Vi står over for en kritisk fase i sundhedsvæsenet, hvor det er afgørende, at vi som læger påtager os ansvaret for at foretage faglige vurderinger og prioriteringer.

Men den enkelte medarbejder skal ikke stå alene med det ansvar, og derfor vil vi som lægelige chefer på sygehusene gerne formidle det budskab, at vi har lægernes ryg, når de træffer fagligt velbegrundede beslutninger. Så vores dør står åben, når der er behov for opbakning til de svære beslutninger.

Vi vil som lægelige direktører have, at lægerne på vores sygehuse skal tage ansvaret for prioriteringen tilbage, og vi vil bakke op om, at de gør det. Lægerne skal ikke stå alene med ansvaret; det skal vi som ledere i sundhedsvæsenet dele med dem og sammen rejse debatten om behovet for en grundlæggende ændring i tilgangen til prioritering og fravalg af undersøgelser og behandlinger og anvendelsen af sundhedsvæsenets ressourcer.

Vi håber, at en entydig opbakning fra lægelige direktører sender et klart signal til vores medarbejdere og politikere om, at tiden er inde til at afvikle forældede praksisser og prioritere i tråd med aktuelle behov. Ved at indføre en mere fagligt baseret tilgang til prioritering og fravalg kan vi ikke blot forbedre effektiviteten i sundhedsvæsenet, men også sikre, at hver patient får den rette behandling på det rette tidspunkt.

Kronikken er skrevet af Claus Brøckner Nielsen, lægelig direktør på Hospitalsenhed Midt, Region MidtjyllandPeder Gunner Fabricius, lægefaglig vicedirektør, Sjællands Universitetshospital, Region SjællandSøren Pihlkjær Hjortshøj, lægefaglig direktør Aalborg Universitetshospital, Region NordjyllandMichael Dall, lægelig direktør, Odense Universitetshospital, Region SyddanmarkKristian Antonsen, Hospitalsdirektør, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden.