Lægens rolle i rehabilitering Tønnesen H, Bendix AF, Hendriksen C et al.

Udvalget for rehabiliteringen under Lægeforeningens Sundhedskomité har udgivet en bog på 75 sider om lægens rolle i rehabilitering.I første kapitel defineres rehabilitering alment og i dansk lovgivning. Derefter følger et kapitel om opgavernes omfang og så et om klassifikationer og SKS-koder, der kan kobles til de almindelige anvendte diagnose- og procedurekoder. Seks små kapitler beskriver rehabiliteringsopgaverne i de forskellige dele af sundhedsvæsenet bl.a. i kommunen, i almen praksis og på hospitalerne. Der er et kapitel om forskning og rehabilitering og et om undervisning i disciplinen. Endelig rundes bogen af med et kapitel om perspektiveringer, udfordringer og anbefalinger.Denne lille bog omfatter meget mere end en beskrivelse af de lægelige opgaver i rehabiliteringen - heldigvis. Mellem de muntre og uskyldige tegninger skjuler der sig en tekst, som er et klart fagpolitisk manifest om, hvorledes vi får indført rehabilitering som en struktureret del af vore kliniske arbejdsopgaver, og om hvorledes vi får udviklet området.Bogen understreger med ønskelig tydelighed, hvor vigtigt det er, at vi som læger påtager os vor del af opgaven. Vi skal diagnosticere, vurdere og henvise til rehabiliteringens hovedaktører. Men det er ikke nok, for vores viden om rehabilitering har stor indflydelse på patienternes valg og motivation.

For at få os til at styrke rehabiliteringsindsatsen fremkommer bogen med et meget interessant forslag, nemlig at koble SKS-koderne for rehabilitering til DRG-koderne. Det er formentlig rigtigt set, at opgaverne lettere løftes, hvis vi lokkes med resurser.

Undervisningsmæssigt foreslår bogen et konkret prægraduat rehabiliteringsprogram i medicinstudiet, at rehabilitering indgår i speciallægeuddannelsen, og at der etableres efteruddannelsesprogrammer for alle os andre.

Forskningsmæssigt er teksten svag. Hvor er den biomedicinske rolle? Der argumenteres for en styrket indsats inden for områderne organisering, indførelse af kvalitative metoder, sundhedspædagogik og hurtig omsætning af nye forskningsresultater til rehabiliteringspraksis. Der er ingen tvivl om, at disse områder også skal styrkes, men hvordan får vi løftet rehabiliteringsområdet til et niveau, hvor der kan tilbydes evidensbaseret behandling sygeplejemæssigt, fysio- og ergoterapeutisk og psykologisk? Oplagt er det at akademisere disse områder inden for rehabiliteringen med ph.d.-studier og anden understøttende struktur.

Hvis det mål skal nås, har lægerne en rolle at spille. Vi har som læger en meget stor forskningserfaring, og vi har udviklet en god sans for nytteorienteret udvikling af behandling. Disse egenskaber ved den sundhedsvidenskabelige forskning skulle meget gerne komme rehabiliteringsforskningen til gavn. Det vil føre til langsom og usikker udvikling, hvis vi ikke løfter denne opgave. Selvfølgelig skal vi give plads til kvalitative humanistiske og social-psykologiske metoder, men kvantitativ biomedicinsk forskning har meget at tilbyde rehabiliteringsområdet. Vi har en i bogen overset rolle at spille i udviklingen af rehabiliteringen. For naturligvis har mange kronisk syge patienter et ønske om større fysisk formåen, flere funktionsfærdigheder og et mere aktivt liv. Vi har endnu en lægerolle at leve op til, kære kolleger.

København: Lægeforeningens forlag, 2006.

75 sider. Pris: 45 kr., gratis for medlemmer.

ISBN 87-7891-131-1