Lægequiz: En stråmands diagnose
De tre læger fra TV2s quiz "Er der en læge til stede?" giver svar på tiltale.
De tre læger fra TV2s quiz "Er der en læge til stede?" giver svar på tiltale.
Man skulle tro, at der som læge var nok at bekymre sig om i øjeblikket. Svendborgsagen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsplatformen kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste læger for tiden. Men hvorfor stoppe her.
Ifølge Tommy Frisgaard Øhlenschlægers indlæg er lægestandens blivende ry og rygte sat på spil grundet et quiz-program på tv, der omhandler google-trang og diagnoser. Tommy har ganske vist ikke set programmet, men det hindrer ham ikke i at male fanden på væggen og stille sin diagnose uden at have tilset patienten.
Med fineste stråmands argumentation bliver der spundet tråde mellem den dystopisk fremstillede Watson, det postfaktuelle samfund og kætter-quizzen ”Er der en læge tilstede”.
Problemet er bare, at der stort set ingen sammenhæng er mellem den kliniske hverdag og quizzens spilleregler. Her erstattes den professionelle hverdags anamnese, objektive undersøgelser og paraklinik med sparsomme maskerede symptomer, ja/nej spørgerunder og allegoriske hints.
Det gør man fordi det er tale om en leg. Ledetråde som tomme æggebakker, fyldte chokolader og vandkander skal således hjælpe den googlende lægmand og den famlende læge til at tænke på hhv. overgangsalder, endometriose og sinuit. Det har ikke meget med lægevidenskab og behandling at gøre, men det er nyt, sjovt, folkeligt og imødekommende. Nogle synes det er plat og intetsigende, og det må man også godt, men det er ikke tænkt som andet end fælles leg og underholdning. Intet mere, intet mindre. Og hvem ved? Måske kan formatet byde op til debat om patienters google-vaner og skabe indsigt frem for mistro til lægestanden.
Vi mener heller ikke at der bliver slået plat på sygdom, da der er en stor fortælletrang hos de medvirkende patienter, som gerne vil gøre opmærksom på deres lidelse, hvordan de lever med den og hvad der kan være af udfordringer.
Derfor er det i vores øjne knapt så vigtigt, hvem der vinder og taber i programmet. Det handler ikke bare om at overvinde lægmand, men om at mødes i øjenhøjde i underholdende formidling og fælles leg.