Skip to main content

Læger med Snævre Grænser

Alment praktiserende læge Elo Aagaard, Bogense, E-mail: elo-aagaard@get2net.dk

9. nov. 2007
2 min.

Der hersker efterhånden stor uenighed blandt kollegaer med hensyn til lægernes forhold til medicinalindustrien.

Mange ellers ganske fornuftige kollegaer fravælger møder og kongresser, som er sponsoreret af medicinalindustrien, og ser konsulenterne, som kommer ud i almen praksis og på sygehusene, som modspillere i spillet om at blive orienteret om nye produkter og deres egenskaber og fordele i forhold til ældre produkter: Det er, som om disse frygtsomme kollegaer ikke tør stole på deres egen dømmekraft, og frygter at blive opslugt af »den store medicinalindustri« og at blive gidsler for de firmaer, de tager imod sponsorering fra: kurser, bespisning og rejser.

Det virker utroligt barnligt og naivt ikke at turde stole på sin egen integritet: Hvis al undervisnings- og kursusaktivitet skal foregå på lokale initativer og betalt af offentlige midler med lokale undervisere, bliver der tale om en endog meget forringet kvalitet på undervisnings- og kursusniveau.

Jeg mener, at vi bør se lægemiddelindustrien som en endog meget seriøs og kvalitetsbevidst medspiller i det samlede undervisnings- og kursusudbud.

Men der, hvor kæden hopper helt af, er, når en medarbejder hos Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) i augustudgaven af Rationel Farmakoterapi [1] går ud og anbefaler en »køreplan« for, hvorledes vi modtager konsulenterne fra lægemiddelindustrien, så er vi helt nede på børnehaveniveau i vores ellers meget seriøse bestræbelser på at udføre vores daglige arbejde og klare vores efteruddannelse til størst mulig tilfredsstillelse for patienter og samfund.

Jeg mener bestemt ikke, at Niels Christian Heebøll-Nielsen fra IRF på nogen måde kan tillade sig at forsøge at diktere danske læger, hvordan de skal agere over for lægemiddelkonsulenter, som vi selv inviterer indenfor i vores virksomheder.


Referencer

  1. Rationel Farmakoterapi nr. 8, august 2007.