Læger: Stil krav til kvaliteten i kommunernes sundhedsydelser
Fra mit arbejde som konsulent ved jeg, at læger sjældent er synlige i de kommunale sundhedsopgaver, skriver Anne Mette Dons i De 6-klummen. Hun opfordrer læger til at blande sig.
Fra mit arbejde som konsulent ved jeg, at læger sjældent er synlige i de kommunale sundhedsopgaver, skriver Anne Mette Dons i De 6-klummen. Hun opfordrer læger til at blande sig.
Hvordan er det med læger og de kommunale sundhedsopgaver? Fra mit arbejde som konsulent ved jeg, at læger sjældent er synlige i løsning af de kommunale sundhedsopgaver, på trods af at størstedelen af de behandlinger, der foregår, sker på lægelig delegation.
Kun få patienter er indlagt på hospital i længere tid i dag. Det betyder, at mange bliver behandlet i kommunen for deres kroniske sygdom, kræft, psykiske lidelse eller korterevarende sygdom. Sådan har det været siden kommunalreformen i 2007. Problemet er, at de læger, der har behandlingsansvaret for patienterne, ikke har indflydelse på, hvordan kommunerne varetager sundhedsopgaverne.
Det giver god mening, at behandlingen kommer tæt på patienten, både ud fra et patient- og et økonomisk perspektiv. Netop det er begrundelsen for, at kommunerne i de senere år har overtaget opgaver fra hospitaler og praksis. Ofte som medhjælp for den behandlende læge.
I må skubbe på, hvor I kan! Som de behandlingsansvarlige læger må I stille krav til den kvalitet, der skal leveres i kommunerne. Og kommunerne skal lytte til jeres erfaringer.
Min erfaring er, at mange kommuner tager deres nye opgaver alvorligt. De uddanner deres personale, sørger for grundige instrukser og følger op på de projekter, som de sætter i gang. Men der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner løser opgaverne. Det gør det vanskeligt for både hospitalslæger og praktiserende læger at vide, hvad de kan forvente af den enkelte kommune. Det står ganske vist ofte i tillægsaftaler til sundhedsaftalerne, men dem har lægen ikke ved hånden, når fru Jensen skal udskrives.
Hospitaler har i årevis arbejdet med kvalitetsstandarder og forløbsprogrammer. Patienterne ved, at de får en nogenlunde ens behandling overalt i landet. På hospitaler er det ikke acceptabelt, at kvaliteten er en anden i Holstebro end i Næstved, ved samme behandling. Sådan er det ikke i kommunerne. Det ligger i det kommunale selvstyre, at forskellighed er en dyd.
Nogle kommuner arbejder seriøst med kvalitetsudvikling af sundhedsområderne. Ros til dem, men der mangler ensartethed og en fælles opfattelse af, hvad den gode kvalitet i kommunale sundhedsydelser er, og hvordan den skal måles.
Kommunerne er stadig nye på sundhedsområdet. De kom aldrig for alvor med på Den Danske Kvalitetsmodel, men er tænkt med i de nye otte nationale kvalitetsmål. Denne gang er det vigtigt at få kommunerne rigtigt med om bord.
Det er svært for læger at få direkte indflydelse på processen. I må skubbe på, hvor I kan! Som de behandlingsansvarlige læger må I stille krav til den kvalitet, der skal leveres i kommunerne. Og kommunerne skal lytte til jeres erfaringer.
Patienterne er et fælles ansvar, og de skal være sikret den samme behandling gennem hele deres forløb, ligegyldigt hvilken kommune de bor i.