Skip to main content

Lægerne og medicinalindustrien

Niels Bentsen, Brovst. Praktiserende læge i Vadum E-mail: teamhulda@mail.dk

4. nov. 2005
5 min.

Hvorfor er det gået sådan? Forklaringen skal søges i kravet om fornyelse og fremskridt, som stilles til både lægevidenskaben og medicinalindustrien, og kravet om vækst og øget indtjening, som stilles til medicinalindustrien.

For at tilfredsstille disse forventninger har lægevidenskaben og industrien indgået en alliance. Medicinalindustrien er afhængig af, at lægerne ordinerer medicin for at kunne leve op til kravet om øget indtjening, og lægerne er afhængige af industriens penge til forskning og udvikling af nye behandlinger for at leve op til kravet om fremskridt og fornyelse. Forskning og markedsføring spiller i denne sammenhæng en afgørende rolle.

Forskningen - som hovedsageligt finansieres af industrien - sørger for fornyelsen og fremskridtet. Forskningen leverer den videnskabelige dokumentation (evidens). Men på grund af de stærke økonomiske interesser forskes der fortrinsvis i løsninger, der kan tjenes penge på, som fx nye lægemidler og bioteknologi med henblik på salg i den vestlige verden. Der investeres store summer i at skabe en bestemt type evidens, som ikke nødvendigvis er den bedste for de syge, men som giver god fortjeneste. Verdens største sundhedsproblemer løses ikke på denne måde, men kun ved forbedring af levevilkår og sociale forhold.

Forskningsresultater skal føres ud i livet. Den dominerende (og fejlagtige) tankegang er her, at hvis noget er dokumenteret, så skal vi også gøre det.

Markedsføringen kan belyses ved følgende eksempel: Et medicinalfirma fik udarbejdet en strategi for markedsføringen af et nyt lægemiddel. Inden det pågældende præparat kom i handelen, blev der gjort et stort forarbejde. Pressemeddelelser og artikler i medierne rettede opmærksomheden mod en bestemt sygdom, hvis udbredelse og betydning blev stærkt overdrevet. Man allierede sig med fremtrædende lægelige eksperter - hvorved man sikrede sig den faglige troværdighed, som var helt afgørende for at vinde lægerne for sagen.

Der blev oprettet et institut til forskning i denne bestemte sygdom, man udgav et tidsskrift, startede en patientforening og tilbød efteruddannelseskurser for lægerne - alt naturligvis betalt af det pågældende medicinalfirma. Med variationer har modellen generel gyldighed. Eksempler på denne type markedsføring kunne være kolesterolsagen, depression, osteoporose eller demens.

Det er væsentligt at bemærke lægernes rolle i markedsføringen. Lægerne vil gerne vise fornyelse og fremskridt (og gøre karriere) inden for deres fagområde og begejstres derfor let over udsigten til en ny behandling. Det er derfor ikke svært at finde lægelige eksperter, som industrien kan alliere sig med. Disse eksperter engageres derefter af kollegaer til at udarbejde guidelines, som man ønsker at lægerne skal følge. Og hvis førende lægelige eksperter anbefaler en behandling, er der stor sandsynlighed for, at lægerne generelt vil ordinere den pågældende behandling - til gavn for medicinalfirmaets indtjening. I den senere tid har der været flere sager, hvor man har påtalt, at lægelige eksperter havde stærke økonomiske bånd til de medicinalfirmaer, hvis produkter de anbefalede i guidelines. Hvor effektiv markedsføringen kan være, vil jeg illustrere med et eksempel fra USA. Man frigav her i 1997 et nyt lægemiddel (et glitazon) til behandling af sukkersyge. Kliniske undersøgelser havde forinden vist tegn på leverskade hos adskillige personer, men alligevel blev stoffet godkendt og kom på markedet. Inden det blev trukket tilbage i 2000 havde det forårsaget 90 tilfælde af leversvigt, hvoraf 70 enten døde eller fik foretaget levertransplantation. Indtjeningen havde været på 2 mia. dollars, og stoffet havde været blandt de 25 bedst sælgende præparater i USA i 1999.

Hvad vidste lægerne om dette stof, da det kom på markedet? Det var ikke bedre end de præparater, man allerede kendte - det havde de videnskabelige undersøgelser vist.

Det nye stof var betydeligt dyrere. Hvad angår bivirkninger havde man kun begrænsede erfaringer. De præparater, man hidtil havde brugt, havde man derimod mange års erfaring med og vidste at stofferne var ret ugiftige. Der var således ingen videnskabelige eller økonomiske grunde til at vælge det nye præparat. Hvorfor gjorde lægerne det så? Det er svært at finde anden forklaring end god markedsføring og fascinationen af det nye.

Lægevidenskabens og industriens sammenfaldende interesser forklarer den udvikling, vi har set. Men industrien har det mål at tjene penge, mens lægegerningen har et andet mål. Vores dybe økonomiske afhængighed af industrien er et problem for vores troværdighed. Uden industriens penge ville der blive meget lidt tilbage af forskning, tidsskrifter, efteruddannelse, videnskabelige møder osv. Derfor er det så smerteligt at sige fra. Men vi er nødt til at løsrive os fra denne tætte binding til industrien i økonomi og i tankegang, så vi igen kan tænke og handle frit.

Lad os begynde med denne Kodeks for Danske Læger:

  • Danske læger deltager ikke i sponsoreret undervisning.

  • Danske Læger modtager ikke undervisning om sygdom, behandling eller diagnostik af læger der har økonomiske bånd til industrien, som fx finansieret forskning, betalt foredrags- eller kursusvirksomhed, artikler, rejser m.m.

  • Danske Læger ser med største skepsis på resultaterne af forskning som er finansieret af industrien. (Der har efterhånden været så mange skandaler, at troværdigheden er tabt).

  • Danske Læger ser med største skepsis på guidelines, som er udarbejdet af læger med økonomiske bånd til industrien (som beskrevet ovenfor).

  • Danske Læger modtager ikke lægemiddelrepræsentanter.

  • Danske Læger læser ikke »Dagens Medicin« eller lignende reklamefinansierede tidsskrifter. (Ugeskriftet, kan vi have tillid til det?)

  • Danske sygehuse benytter ikke tilbud om medicin til ekstremt lave priser, men anvender de præparater, der er billigst i det lange løb - også efter udskrivelse fra sygehuset!

  • Danske Læger er skeptiske, når de hører råbet: »evidensbaseret medicin« eller »særdeles veldokumenteret«. De vejrer straks fup og manipulation.

  • Danske Læger søger bestandig at dygtiggøre sig gennem uvildig og lødig information (som efterhånden er svær at finde!)

  • Danske Læger gør ikke noget, bare fordi det er dokumenteret - de tænker sig om!

Yderligere litteratur ved henvendelse til forfatteren.


  1. British Medical Journal, 31. maj 03, temanummer om lægerne og medicinalindustrien.
  2. The tightening grip of big pharma. Leder, Lancet, 14. april, 2001
  3. Edwin AM Gale: Lessons from the glitazones: a story of drug development. Lancet, 9. juni, 01, 1870-4.
  4. Just how tainted has medicine become? Leder, Lancet, 6. april, 2002.
  5. Moynihan, Heath, Henry: Selling sickness: the pharmaceutical industri an d disease mongering. British Medical Journal, 13. april, 2002.

Referencer

  1. British Medical Journal, 31. maj 03, temanummer om lægerne og medicinalindustrien.
  2. The tightening grip of big pharma. Leder, Lancet, 14. april, 2001
  3. Edwin AM Gale: Lessons from the glitazones: a story of drug development. Lancet, 9. juni, 01, 1870-4.
  4. Just how tainted has medicine become? Leder, Lancet, 6. april, 2002.
  5. Moynihan, Heath, Henry: Selling sickness: the pharmaceutical industri and disease mongering. British Medical Journal, 13. april, 2002.