Skip to main content

Lægerne og medicinalindustrien

2. nov. 2005
02 min

Tak til Inga Marie Lunde for hendes ærlige udmelding og klare formulering af problemerne i Ugeskriftet 22.4.2002 (Ugeskr Læger 2002; 164: 2323-4). Det er troværdigheden det er galt med. Læger er i forholdet til medicinalindustrien nødt til at handle på en sådan måde at der ikke kan rejses tvivl om deres uafhængighed. Man må ikke kunne mistænke en interessekonflikt. Det er ikke tilstrækkeligt at Lægeforeningen bedyrer at der ikke er noget problem. Så naive er folk ikke.

Sandheden er jo at vi er dybt økonomisk afhængige af medicinalindustrien. Uden industriens penge blev der kun lidt tilbage af vores forskning, efteruddannelse, tidsskrifter, videnskabelige møder osv. I samarbejde med industrien producerer den lægevidenskabelige forskning den evidens som er nødvendig for at markedsføre nye produkter (lægemidler, laboratorie-undersøgelser, apparatur etc.). Denne evidens er også forudsætningen for lægernes ordination, som industrien er afhængig af. Markedsføringen af nye produkter sker i et samarbejde mellem industrien og lægerne. Lægerne meriterer sig internt og legitimerer sig eksternt ved at dokumentere fremskridt og fornyelse (og af og til bedre patientbehandling), og industrien tjener penge. Sådan fungerer alliancen.

Hvorfor ikke indrømme at det forholder sig sådan? Det kan alle jo se. Det er utrolig pinligt når Lægeforeningen forsøger at klare frisag med arrogante afvisninger, kamuflering, undertrykkelse, omdefinering og helt uacceptable argumenter som »sponsorering er kommet for at blive«.

Hvis vi ønsker at blive anset for at være troværdige og at bevare vores anstændighed, er vi nødt til at frigøre os fra den tætte alliance med medicinalindustrien (herunder sponsorering, uanset hvad det kaldes). Vi skylder først og fremmest patienterne og samfundet vores loyalitet.

Brovst, Niels Bentsen

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen