Skip to main content

Lægers bakteriehænder skader patienterne

Projektleder Sussie Laustsen. E-mail: slt@sks.aaa.dk. Ledende overlæge Jens Kjølseth Møller, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus

31. okt. 2005
2 min.

Vi har med interesse læst artiklen »Lægers bakteriehænder skader patienterne« af Christian Andersen i Ugeskrift for Læger 2005;167:1782-3. Artiklen refererer til en succesfuld 10-årig kampagne for forbedring af håndhygiejne i Genève. Kampagnen på Genève Universitetshospital sammenlignes i artiklen med en håndhygiejnekampagne på Skejby Sygehus, der dog foreløbig kun har strakt sig over år. Vi glæder os over, at Skejby Sygehus roses for sit forsøg på at gøre noget ved problemet med de mange hospitalsinfektioner på danske sygehuse. Der kan dog på dette tidlige tidspunkt ikke konkluderes, at den foreløbigt noget blandede effekt af indsatsen på Skejby Sygehus sammenlignet med den i Genève skyldes tilrettelæggelsen af vores kampagne. Vi undrer os over, at en fagbladsjournalist anvender andenhåndsoplysninger, når kontakt til primærkilden kunne have forebygget misforståelser. Indsatsen for at forbedre håndhygiejnen på Skejby Sygehus er netop inspireret af kampagnen fra Genève. Kam-pagnen startede i april 2004 og fortsætter som planlagt. Det er en misforståelse, at vores politik for korrekt håndhygiejne blot er nedfældet i en klinisk retningslinje. Retningslinjen er udgangspunkt for et fortløbende fokus på håndhygiejne - ikke mindst på hånddesinfektion, så også vi kan medvirke til en langsigtet og permanent forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner. Af nylige indsatser kan nævnes, at alle nyansatte undervises i korrekt håndhygiejne, årlige audit af ho-spitalspersonales håndhygiejneadfærd, ophængning af utal- lige dispensere til hånddesinfektionsmiddel, overvågning af forbrug af hånddesinfektionsmiddel, indføring af et e-lærings-program med en test, som alt hospitalspersonale årligt skal gennemføre. Endelig udarbejdelse af en pjece om korrekt håndhygiejne rettet mod patienterne, således at de som en selvfølge også medinddrages.

I overensstemmelse med undersøgelsen fra Genève forventer vi, at effekten af kampagnen tiltager over år og bliver en tilsvarende succes [1].

Litteratur:

Referencer

  1. Pittet D, Hugonnet S, Harbarth S et al. Effectiveness of a hospital-wide programme to improve compliance with hand hygiene. Lancet 2000:356;1307-12.