Lægers vidnepligt i retssager

Advokat Sv. Aa. Helsinghoff (SAH) har skrevet en artikel om lægen som vidne (Ugeskr Læger 2001; 163: 7312-3). Heri fremsætter han nogle påstande som næppe mange læger vil være enige med ham i. SAH skriver: »Der er intet usædvanligt i, at der godt kan være gået flere år siden, at man har skrevet erklæringen/set patienten«.

Efter min mening er det ganske urimeligt at bede lægen vidne om et forhold, som lægen i sagens natur kun har rudimentær eller slet ingen erindring om på tidspunktet for retssagens afholdelse. Lægen vil kun kunne udlægge, hvad han tidligere har skrevet, eller udtale sig generelt som fagperson. Lægens tilstedeværelse i retten er derfor formålsløs. De implicerede advokater kan uden noget problem indhente en eventuel uddybning skriftligt. Indkaldelse af læger til civile søgsmål, som det jo typisk drejer sig om, synes derfor at være helt formålsløs, og har jo som bivirkning, at lægen må aflyse undersøgelser, operationer el.lign.

SAH skriver: »Det er min opfattelse, at vi næppe nogensinde i Danmark får ,amerikanske tilstande`«. Det er en opfattelse, som det stigende antal retssager med lægelig deltagelse synes at modsige, og jeg tror, at et stort flertal af danske læger har den modsatte opfattelse. SAH skriver med henvisning til retsplejeloven, at lægen både har mødepligt og vidnepligt. Jeg går ud fra, at det er korrekt. Det undrer blot, at jeg fra byretten har modtaget et brev, som jeg har vanskeligt ved at tolke anderledes end, at læger kan undlade at møde i retten i sager, hvor det drejer sig om civilt søgsmål. Baggrunden for min henvendelse til byretten var, at et advokatfirma havde indkaldt mig som vidne i en sag mod staten.

Advokaten glemte imidlertid at meddele mig, at retssagen var aflyst, og da jeg tidligere har oplevet det samme, bad jeg om byrettens vurdering af forløbet. Byretsdommeren skrev i sit brev: »... den pågældende retssag var et civilt søgsmål, hvor det er sagens parter, og ikke retten, der beslutter, hvilken bevisførelse, der skal foretages«. Og videre: »retten har ikke noget ansvar for den adfærd advokater udøver over for eventuelle parter eller vidner ...«. Umiddelbart er det vanskeligt at tolke brevet anderledes end, at indkaldelse af vidner i civile søgsmål er retten uvedkommende, og at læger eller andre derfor kan undlade at møde, medmindre advokaten har indhentet rettens vurdering af det betimelige i at indkalde den pågældende som vidne.

Kurt Lühdorf, Roskilde

Svar