Lægestuderende ønsker – ligesom PLO – en almen praksis baseret på dialog og aftaler


De seneste måneder har spørgsmålet om den fremtidige organisering af almen praksis været den altoverskyggende debat i den sundhedspolitiske arena. Praktiserende læger og PLO har med god grund kritiseret regeringens udspil for at underminere den dialog og aftalebaserede organisering af almen praksis, som er medvirkende til, at Danmark har en særdeles velfungerende primærsektor. Der er nu indgået et forståelsespapir mellem PLO og Sophie Løhde, hvor der tilkendegives en fælles forståelse for, at en aftalebaseret model for fremtidens almen praksis er afgørende for at understøtte målet om 5.000 praktiserende læger i 2035.
I FADL deler vi til fulde denne forståelse. Derfor håber vi på, at PLO og PLA nu er klar til at videreføre forståelsen i spørgsmålet om en overenskomst for lægestuderende ansat i almen praksis. I dag arbejder rekordmange lægestuderende i almen praksis. Det viser, at fremtidens læger gerne vil almen praksis. En overenskomst vil være en oplagt fortsættelse af den positive udvikling og understøtte det endelige mål om, at alle danskere skal have god adgang til en praktiserende læge. En overenskomst vil sikre rammerne for, at fremtidige læger får gode oplevelser i almen praksis og dermed også lysten til at blive praktiserende læger i fremtiden.
En overenskomst mellem FADL og PLA er et oplagt rekrutteringsværktøj og et tidssvarende svar på, hvor mange lægestuderende der i dag arbejder i almen praksis.
Desværre afviser PLO og PLA at tegne overenskomst med FADL med henvisning til, at det vil være en administrativ byrde for klinikejerne at skulle navigere i endnu en overenskomst. Derfor vil man hellere fastholde lægestuderende som »uuddannet personale« på en HK-FOA-overenskomst, hvilket hverken afspejler vores uddannelsesniveau eller arbejdsopgaver.
Vi forstår ønsket om at mindske administrationen for den enkelte klinikejer, men vi er overbeviste om, at en specifik overenskomst for lægestuderende netop vil kunne lette administrationen. I dag oplever vi, at mange klinikejere er i tvivl om, hvad der gælder for ansættelsen af lægestuderende. Derfor vælger mange at følge FADL’s øvrige overenskomster, fordi de skaber klarhed og tager hensyn til lægestuderende som en særlig arbejdsgruppe – en arbejdsgruppe, som i mange praksisser i dag udgør den største personalegruppe, kun overgået af lægerne selv.
Hos FADL hører vi fra vores medlemmer, at lønniveauet for lægestuderende i almen praksis svinger voldsomt fra klinik til klinik. Nogle steder ligger lønnen under niveauet foreskrevet af HK-FOA-overenskomsten. Heldigvis bliver det oftest rettet op, når vi gør klinikejerne opmærksomme på det. Det skyldes sjældent ond vilje, men er snarere udtryk for, at der mangler de klare rammer, som en overenskomst for lægestuderende kan give.
De uklare rammer betyder, at vi i FADL bruger mange ressourcer på sager i almen praksis, selv om vi ikke har en overenskomst på området. Og vi oplever, at det samme er gældende for mange praktiserende læger. En klar overenskomst vil dermed være til gavn for både lægestuderende og klinikejere.
I løbet af de seneste måneder er det lykkedes PLO at slå en tyk streg under, at dialog og aftalemodeller er det bedste grundlag for fremtidens almen praksis. Det har været en forbilledlig indsats, og vi ønsker PLO tillykke med det gode resultat. Nu må tiden være moden til at tage det næste skridt mod en fremtidig almen praksis, som er baseret på stærke aftalemodeller, og indgå i seriøse forhandlinger om en overenskomst for lægestuderende.
Vi lægestuderende er i hvert fald klar til i fællesskab at tage ansvar for en stærk fremtidig almen praksis!