Lægevagten som gratis reservekapacitet for folks glemsomhed, lægers utilgængelighed og ved fejl i elektronisk sending af recepter

Som telefonvisitator i Københavns Lægevagt har jeg jævnligt klaret opgaver lidt uden for de egentlige lægevagtsopgaver, dvs. nylig opstået eller forværret sygdom, som kræver lægelig vurdering.

En alt for almindelig ikkeakut lægevagtsydelse er recept- udskrivning til folk, som oplyser, at de har glemt at få fornyet en recept hos egen læge i dagtiden. Hvis det ellers er en nødvendig ikkevanedannende behandling, udløser det en recept, ikke mindst fordi det tager tre gange så lang tid at sige nej end ja til en sådan rekvisition. Det kan også være til nogen, som siger, at de ikke har kunnet komme i kontakt med lægen. En tredje version er, at der er lovet en telefonrecept af denne, men at recepten ikke er på apoteket, og lægen kan ikke længere træffes. Et kik i rubrikken med tidligere lægevagtsydelser til samme person viser, at recepten på p-pillerne, astmamedicinen eller migrænepillerne ofte går til en genganger i systemet. Er det så rigtigt eller forkert, det, som oplyses? Det kan, som det fremgår af det følgende, i nogle tilfælde være svært at afgøre.

Onsdag den 11. april 2007 var der rigtigt mange opkald til lægevagten i København om recepter, som ikke var nået frem. Det viste sig snart, at det var recepter sendt fra mange forskellige læger (også nogle fra lægevagten) til mange apoteker, som var berørt. Forklaringen var ikke en ophobning af ovenstående tre typer fejl, men var den, at serveren, som fordeler de elektroniske recepter fra lægerne til apotekerne, var nede. Det betød, at jeg som i andre tilfælde ved strømsvigt måtte ringe en telefonrecept til erstatning, når jeg skønnede det nødvendigt. Det tog tid men kunne klares, fordi der den dag ikke var særlig stort pres på lægevagten.

Tilfældet illustrerer en åbenlys systemfejl, men jeg har de sidste måneder i egen praksis været ude for flere mindre åbenlyse fejl i forbindelse med den elektroniske receptsending, fejl, som apoteket ligeud har tilskrevet lægens glemsomhed. Ved klager over, at en elektronisk recept ikke er på apoteket, kontrollerer jeg min receptlog og har nok i fem tilfælde konstateret, at apoteket for længst har kvitteret for modtagelsen af en såkaldt udebleven recept. Det er altså ikke bare det store nedbrud, som truer det elektroniske receptsystem; en enkelt recept forsvinder i ny og næ, skønt modtagelsen er kvitteret af apoteket. Apotekspersonalet, jeg har talt med, har bekræftet fejl, men de har ingen forslag til, hvad der skal gøres for at rette og undgå fejl og ingen adresse på, hvem som holder styr på den slags. Det er det, som kaldes blind tillid.

Hvor vil jeg hen med disse spredte bemærkninger? Det ser ud, som om lægevagten til overtidsbetaling fra Sygesik-ringen fungerer som reservekapacitet med receptudstedelse til »glemsomme« patienter, i andre tilfælde grundet utilgængelige læger og i et ukendt antal tilfælde grundet fejl i apotekernes elektroniske receptsystem. Hvad gør man ved det?

Glemsomme patienter kunne hjælpes på vej med et adfærdsregulerende gebyr på opkald til lægevagten. Det findes ved andre serviceydelser på telefonen. Receptreglerne på p-piller kunne lempes, og recepter på håndkøbsmedicin for at opnå sygesikringstilskud afskaffes. Måske kunne det lette lidt på det pres, som gør læger vanskelige at få fat på. I hvert fald opfatter jeg det nuværende system som et system skruet sammen i en tid med for mange læger.

Jeg vil også så tvivl om stabiliteten af det elektroniske receptsystem, som jeg i 1990 var med til at afprøve i det såkaldte Amagerprojekt [1]. Jeg mener, at apotekerne i nogle tilfælde slipper vel nemt om ved at sige, at det er lægen, der har glemt at sende recepten.