Det er helt uacceptabelt for den enkelte læge og andre sundhedsprofessionelle at skulle gå på arbejde med bevidstheden om, at der findes ret enkelt udstyr, som kan beskytte mod alvorlig sygdom - men som ikke er til rådighed, skriver Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.
Italien er tæt på. Det opleves som velkendt og trygt. Men lige nu udspiller der sig, som de fleste ved, en indædt og vanskelige kamp mod coronavirusset – ofte på liv og død. Flere tusinde patienter har mistet livet, og heraf er 17 (26. marts) vores kolleger. Også i Kina, hvor udbruddet har sin rod, har læger været syge, og flere er døde. Vi har at gøre med et virus, som er uhyre smitsomt, og som også kan være fatalt for sundhedsprofessionelle, der er udsat for ekstra stor smitterisiko.
Alligevel er status i Danmark nu, at læger, sygeplejersker, bioanalytikere samt social- og sundhedsassistenter ikke kan vide sig sikre på, at de har de nødvendige værnemidler. En dybt, dybt alvorlig situation at stå i, mens flere smittes, og antallet af patienter på vores intensivafdelinger stiger.
Manglen på masker og andre værnemidler øger risikoen for smittespredning, og det betyder ringere mulighed for at give patienterne den nødvendige behandling. Tænk på tilbageslaget for vagthold eller praksis, hver gang eksempelvis en speciallæge bliver hjemsendt i 14 dage. Samtidig er det helt uacceptabelt for den enkelte læge og andre sundhedsprofessionelle at skulle gå på arbejde med bevidstheden om, at der findes ret enkelt udstyr, som kan beskytte mod alvorlig sygdom, men som ikke er til rådighed.
I en situation, hvor forsyningerne ikke er tilstrækkelige, må sundhedsmyndighederne tage ansvar for at udstikke fagligt forsvarlige retningslinjer for, hvordan værnemidler bruges, og hvor de gør størst nytte. Samtidig har de naturligvis også et ansvar for at beskytte de mennesker, som skal varetage behandling og pleje, mod smitte.
Det er velkendt, at netop manglen på værnemidler har været et stort problem i den italienske coronaindsats, og det har betydet, at læger og sygeplejersker blev syge. Derfor var det beroligende, at meldingen fra myndighederne for et par uger siden var, at der var styr på forsyningen. Det har så desværre vist sig ikke at være tilfældet.
Det siger sig selv, at med udbredelsen af coronasmitte er efterspørgslen på værnemidler vokset helt enormt – også internationalt – og at det vanskeliggør situationen. Men hvad der konkret er gået galt med at få forsyningerne frem, er endnu ikke fuldt belyst. Det er vigtigt at få kortlagt på den anden side af den akutte situation. Ikke for at hænge nogen ud. Jeg er klar over, at det er en meget krævende opgave at stå i spidsen for indsatsen mod et aggressivt virus. Men det er vigtigt at lære af processen, så man kan være bedre forberedt i næste krisesituation.
Lige nu er det vigtigste, at der er fuldt fokus på at få løst manglen på værnemidler så hurtigt som overhovedet muligt. At skaffe den nødvendige beholdning bør have den allerhøjeste prioritet hos myndigheder, regioner og kommuner, som skal tænke i nye løsninger og handle hurtigt. Allervigtigst er det at skaffe de værnemidler, der p.t. faktisk er fagligt anbefalet i de forskellige behandlingssituationer. Det er også vigtigt at afklare, om det er fagligt muligt at genbruge visse værnemidler efter desinficering eller bruge værnemidler, som almindeligvis anvendes uden for sundhedsvæsenet, og det er en national opgave. Vi forventer, at myndighederne kommer med anvendelige og konkrete anvisninger på dette meget hurtigt. Helt overordnet har jeg en klar forventning om, at problemet med manglen på værnemidler løses nu. Lægers sikkerhed er en forudsætning for en effektiv indsats mod coronavirus.
