Skip to main content
Kronik

Legalisering af cannabis?

Professor i psykiatri Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet. E-mail: mn@dadlnet.dk. & Professor Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Center København og Neuropsykiatrisk Laboratorium, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi , Københavns Universitet.

8. mar. 2013
5 min.

Københavns Kommune har foreslået en forsøgsordning med legalisering af hash ved at indføre mulighed for salg af hash til voksne fra særlige udsalgssteder, hvor der er mulighed for at introducere behandling af hashmisbrug for køberne (Sagsnr. 012-147108, Københavns Kommune). Hash planlægges købt legalt fra USA eller produceret i Danmark. Ordningen forudsætter ændring af lovgivningen eller dispensation fra skattelovgivning, straffelov og regler vedrørende kommunalfuldmagten.

Sundhedsstyrelsen har i 2009 (Jr.nr. 7-310-126/1/AMS) udfærdiget et notat med titlen Cannabis – den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Af dette notat fremgår, at de negative akutte virkninger omfatter risiko for angst og panikreaktioner (særligt hos uerfarne brugere), forringet opmærksomhed, hukommelse og psykomotorisk præstation under rus, øget ulykkesrisiko i trafikken og øget risiko for psykotiske symptomer hos sårbare personer. Der anføres en række veldokumenterede skadevirkninger ved hyppigt brug: øget risiko for kronisk bronkitis, KOL og sandsynligvis også lungekræft, udvikling af afhængighed, forringelse af opmærksomhed, hukommelse og motorisk koordinering ved dagligt brug, hvilket har konsekvenser for funktionsevne vedr. uddannelse, komplekse arbejdsopgaver og trafik. Efter årelangt intensivt brug vedvarer den intellektuelle funktionsnedsættelse i nogen tid efter forbrugsstop, men ser ikke ud til at være permanent. Under mulige skadevirkninger, som kræver yderligere undersøgelser, anføres risiko for psykotisk sindslidelse, risiko for kræftsygdom i mundhule, svælg og øvre luftveje samt leukæmi hos børn, hvis mødre har røget hash under graviditeten.

Skadevirkning

Der er altså tale om en lang række skadevirkninger, som ikke er livstruende, som de kan være for alkohol og opiaters vedkommende, men som i høj grad kan påvirke funktionsevnen hos unge mennesker.

Hashrygning er mest udbredt blandt de svagest fungerende unge, og fortsat hashrygning medvirker til at fastholde dem på et dårligt funktionsniveau. Det holder dem nede som en tung dødvægt, som de trækker efter sig.

Flere undersøgelser har vist, at intelligens og kognitive funktioner er ringere blandt hashrygere end blandt ikkehashrygere [1], men undersøgelserne er ikke designet, så det kan afgøres, om unge, der ryger hash, også før hashrygningen var dårligere fungerende, eller om det dårlige kognitive funktionsniveau er en konsekvens af hashrygning.

I en stor international litteraturgennemgang har man fundet, at blandt personer, som udviklede psykose, var hashrygere yngre end ikkehashrygere, hvilket kan tyde på, at hashrygning kan fremprovokere psykose [2]. Tilsvarende fund har vi gjort i en stor dansk gruppe af patienter med debuterende psykose.

Risiko for psykose

En systematisk litteraturgennemgang og metaanalyse dokumenterede, at risikoen for psykose var 41% højere blandt dem, der havde røget hash i ungdomsårene, og at risikoen steg med stigende forbrug [3].

Vi har på Psykiatrisk Center København nyligt gennemført en undersøgelse af unge med debuterende psykose, hvoraf nogle røg hash og andre ikke gjorde. De, der røg hash, havde dårligere uddannelsesniveau både mht. skole og erhverv, ringere social tilpasning og lavere intelligens inden sygdomsudbrud. Vi fandt også, at vedvarende hashrygning over en femårsperiode var forbundet med større risiko for vedvarende psykosesymptomer, også selvom man tog højde for, at hashrygere var mindre tilbøjelige til at tage antipsykotisk medicin. Omvendt fandt vi, at ophør af hashrygning var forbundet med færre psykosesymptomer sammenlignet med symptomerne hos dem, der fortsatte hashrygning. Hashrygning var altså en selvstændig faktor, der vedligeholdt psykosesymptomerne [4]. Tilsvarende fund er gjort af andre forskergrupper [5].

I argumentationen for legalisering af hash anføres, at den hidtidige forbudsstrategi ikke virker. Dette synes at være en overfladisk betragtning. Med den logik kan man lige så godt argumentere for, at påbud om cykellygter er effektløst, at hastighedsbegrænsninger lige så godt kan ophæves, og at forbud mod vold ikke har nogen virkning. Svagheden i argumentationen er, at man ikke ved, hvad der ville være sket, hvis ikke forbuddet havde været der.

Begrænsning i adgang virker

På en lang række andre områder er der en vis evidens for, at begrænsning i adgang til misbrugsstoffer har en betydning. Det er i løbet af de seneste par år lykkedes på Grønland at bringe alkoholforbruget ned på dansk niveau ved kraftige begrænsninger i tilgængelighed. Tilsvarende erfaringer er gjort i Danmark på tobaksområdet, hvor restriktiv politik mht. rygning har fulgtes med et markant fald i antallet af rygere. Således viser de danske SUSY-undersøgelser, at det i 1987 var 44,1%, der var dagligrygere; dette faldt i 1994 til 39,0%, i 2000 til 34,0%, i 2005 til 28,6% og i 2010 til 20,9%. Rygning er således mere end halveret i de seneste 25 år samtidig med en stærk oplysningskampagne, rygestoptilbud og restriktioner i, hvor rygning er tilladt.

Afkriminalisering af hash vil øge tilgængeligheden, og dette vil også påvirke de helt unges forbrug. Således viser hollandske tal, at selv om cannabissalg kun er tilladt til > 18-årige, har Holland et højt forbrug blandt de helt unge. Det ser således ikke ud til, at man i en legalisering kan skærme de unge.

Der foreligger ingen undersøgelser af, hvad der sker med hashforbruget, når hash legaliseres. Sammenligninger på tværs af Europa viser, at Danmark ligger højt mht. andelen af 15-34-årige, som nogensinde har prøvet at ryge hash, mens Danmark mht. hashrygning inden for den sidste måned ligger lidt under et europæisk gennemsnit. Det er ikke kun lovgivningsmæssige forhold, der adskiller landene. Således har både England og Spanien begge et meget højt forbrug (se figuren), selv om lovgivningen i det ene land er meget restriktiv og i det andet meget liberal. Hvis vi skal bedømme, hvad en legalisering af hash i Danmark vil betyde, må vi snarere tage ved lære af de generelle erfaringer vedr. effekt af restriktioner som de ovenfor anførte.

Interessekonflikter: ingen.

Litteratur

  1. Macleod J, Oakes R, Copello A et al. Psychological and social sequelae of cannabis and other illicit drug use by young people: a systematic review of longitudinal, general population studies. Lancet 2004;363:1579-88.

  2. Large M, Sharma S, Compton MT et al. Cannabis use and earlier onset of psychosis: a systematic meta-analysis. Arch Gen Psychiatry 2011;68:555-61.

  3. Moore THM, Zammit S, Lingfjord et al. Cannabis use and risk of psychotic or affective mental health outcomes: a systematic review. Lancet 2007;370:319-28.

  4. Clausen L, Hjorthoj CR, Thorup A et al. Change in cannabis use, clinical symptoms and social functioning among patients with first episode psychosis. A five-year follow-up study of patients in the OPUS trial. Psychol Med 2013 (i trykken).

  5. Faridi K, Joober R, Malla A. Medication adherence mediates the impact of sustained cannabis use on symptom levels in first-episode psychosis. Schizophr Res 2012;141:78-82.