Ligestilling i forskning - myter og fakta

Der er ikke ligestilling for læger i forskning. Mere end halvdelen af de ph.d.-studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser er kvinder, mens dette kun gør sig gældende for 43% af lektorerne og 24% af professorerne (Figur 1) – med kun en beskeden forbedring i de seneste ti år. Styrelsen for Forskning og Uddannelses publikation »Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks Talentbarometer 2019« viser, at det er en national tendens, at andelen af kvinder falder i løbet af et traditionelt forskerkarriereforløb, fra kandidat til professor. Dette på trods af at der bliver uddannet flere kvinder end mænd fra universiteterne, og at kvinderne får højere karakterer end mændene [1] (Figur 1).

Carlsbergfondet har i en spørgeskemaundersøgelse blandt bevillingsmodtagere og ledende aktører i den danske forskningsverden søgt at belyse, hvilke karrieremæssige barrierer kvindelige forskere oplever. Af undersøgelsen fremgår det, at 90% af de adspurgte kvindelige forskere har oplevet karrierehindringer grundet deres køn [2]. Ydermere viser international forskning, at nedlukningen i forbindelse med COVID-19-pandemien har betydet, at især yngre, kvindelige forskere har været mindre produktive end deres mandlige kollegaer, og at antallet af publikationer med kvindelig hovedforfatter er faldet markant ift. publikationer med mandlig hovedforfatter. Mere hjemligt arbejde og børnepasning formodes at være grunden, som i værste fald kan have langsigtede konsekvenser for kvindernes respektive karrierer [3].

Skyldes ovenstående problemstillinger manglende kvalitet hos de kvindelige forskere, eller er det et udtryk for de kønsnormative præferencer, der er et resultat af et strukturelt samfundsproblem? Og hvordan ændrer vi det i så fald? Kan det tænkes, at mænd oftere bliver inviteret med i større forskningsprojekter og/eller får tilbudt mere prestigefyldte forskningsprojekter, da der her ikke er en forventning om et afbrudt forløb grundet barsel?

Flere kvindelige læger oplever som ph.d.-studerende sexistiske udtalelser i forbindelse med ansættelse i en ph.d.-stilling og i løbet af ansættelsen, såsom at »der er ikke plads til barsel under ph.d.«, »barsel og ph.d. er uforenelige« eller i tilfælde af graviditet, at »den bedste fertilitetsbehandling er jo også en ph.d.-stilling«. Som med øvrig sexisme kræves det, at der sker en kulturændring på de respektive institutter og afdelinger, og at det bliver italesat samt får konsekvenser, når der falder diskriminerende og nedgørende kommentarer.

Vi har som kvinder i den sundhedsvidenskabelige forskningsverden mødt både ovenstående sexistiske fordomme/udtalelser i aktuelle eller tidligere ansættelser samt oplevet en manglende viden om barselsforhold for læger. Det ønsker vi at belyse ved at gennemgå to myter.

Myte

Kvinder er længere tid om at gennemføre ph.d.-forløb end mænd grundet barsel, hvilket umuliggør gode kliniske studier samt forsinker og besværliggør ph.d.-forløbet.

Fakta

Data fra Københavns Universitet (KU) viser, at kvindelige læger i perioden 2017-2019 i gennemsnit var 6,1 måned længere om at aflevere ph.d.-afhandlingen, selvom de var fraværende i gennemsnit 9,7 mdr. længere end mændene (Tabel 1).

Kvindelige læger i kliniske stillinger kan gå på barsel otte uger før forventet termin med fuld løn, har ret til op til 26 ugers barselsorlov med fuld løn og kan blive sygemeldt med fuld løn ved graviditetskomplikationer [4]. Disse vilkår gør sig også gældende for kvindelige læger ansat som ph.d.-studerende/klinisk assistent i alle fem regioner. Men her stopper lighederne. Hvor klinisk ansatte læger har ret til at få forlænget deres stilling ved barsel og i forbindelse med sygdom (som overstiger 10 %), er dette ikke en ret for ph.d.-stude-rende. En forskel, der kan betyde, at den ph.d.-studerende vil opleve at skulle gøre ph.d.-afhandlingen færdig på kortere tid eller selv skal dække tabet af løn ved at acceptere måneder entenuden løn eller på dagpenge. De vilkår samt det faktum, at de ph.d.-studerende ofte er hoveduddannelsessøgende og ikke ønsker at gøre sig negativt bemærket i det speciale, de er i gang med at kvalificere sig til en karriere indenfor, skaber en faglig såvel som økonomisk ulighed.

Myte

Det er ekstremt omkostningstungt at have kvinder i ph.d.-forløb, fordi de føder børn og går på barsel.

Fakta

Uafhængigt af lønkilden bliver der givet refusion fra hhv. Udbetaling Danmark og Regionernes Barselsudligningsfond under barsel. Refusionen fra Udbetaling Danmark udgør i 2020 4.405 kroner pr. uge. Den regionale udligningsordning refunderer 80% af forskellen mellem refusionen fra Udbetaling Danmark og fuld løn. Trods stor dækning af lønudgifterne ved barsel står arbejdsgiveren dog alligevel med en ikke ubetydelig udgift (Tabel 2).

Forskningskontoen afkræves således 10-13% af udgifterne, trods refusion fra diverse instanser. Hvis ph.d.-studierne derudover, under kvindens fravær, kræver ansættelse af en barselsvikar (f.eks. prospektive, kliniske studier) kan denne udgift tære hårdt på forskningskontoen. For læger, ansat i kliniske stillinger, bliver udgifter forbundet med barsel dækket af den afdeling, de er ansat på, hvorimod forskere ansat med løn fra fondsmidler ofte bliver bedt om at dække denne udgift fra de fondsmidler, der ellers var afsat til tre års løn. Disse udgifter resulterer derfor i, at der kommer til at mangle løn, og/eller at det bliver nødvendigt at afkorte ph.d.-studiet. Afkortning kan få store konsekvenser for kvaliteten af forskning og mængden af publikationer og kan være med til at skabe de uligheder, man ser i antallet af seniore forskerstillinger fordelt på køn.

Vi mener, at kønnene bør få de samme forudsætninger for at realisere forskerdrømme og ambitioner. Det skal ske ved at udligne de dokumenterede forskelle og ved til stadighed at udfordre strukturelle normative fordomme og myter om kvindelige forskere i den fertile alder. Der er allerede iværksat politiske initiativer til at fremme kvinder i dansk forskning, men helt konkret kan uligheder for læger i dansk forskning udfordres ved eksempler som Region Hovedstadens barselsudligningsfond samt bedre muligheder for fondsmidler til vikarer og ret til forlængelse af ph.d.-stilling efter barsel.Siden 2019 har det for forskere været muligt at ansøge Carlsbergfondet om dækning af merudgifter ifm. graviditet og barsel [2]. Nyeste tiltag fra budgetforhandlingerne 2021 i Region Hovedstaden er en barselfond til forskere [5]. Aktuelt er der oprettet en pulje på tre millioner kroner i 2121 og efterfølgende fire millioner kroner årligt til kompensation for udgifter forbundet med barsel. Pengene kan søges af og bevilges til regionens forskere og forskergrupper som et økonomisk tilskud til finansiering af forskeres løn under barsel. Et fremtidigt mål må og skal være en national barselfond, som hjælper forskere i hele landet.

Kvinder tager størstedelen af barslen og prioriterer traditionelt set familien højere end mænd ved oftere at gå på deltid, og derfor forpasser kvinder ofte afgørende trin på karrierestigen netop ved skiftet fra ph.d.-studerende til den videre forskningskarriere. Hvis vi skal ændre dette, kræver det ikke kun at komme de omtalte sexistiske holdninger til livs. Vi mener også, at barslen fra arbejdsgivers side skal fordeles mere ligeligt mellem mødre og fædre, og at vi kvindelige læger skal kræve af vores mænd, at de tager deres andel af ansvaret for familien i forbindelse med barsel, deltid og arbejdet i hjemmet.