Skip to main content

At lighed og solidaritet er væsentlige dele af velfærdssamfundets idegrundlag, er der næppe nogen, der vil bestride.

Lige så klart er det, at ligheds- og solidaritetstanken er snævert forbundet med demokratiforestillingen.

Ligheds- og solidaritetsforestillinger kommer tættest på den enkelte borger, når han/hun udsættes for lidelse og nød.

Sygdom er den situation, hvor lighed- og solidaritetsforestillingerne har afgørende praktisk betydning for den enkelte borger.

Der er almindelig enighed om, at de skandinaviske velfærdssamfund frem til i dag har været fremstående repræsentanter for samfund, der bygger på disse forestillinger, og vidtgående har formået at omsætte forestillingerne i praksis.

I denne praksis har et af hovedhjørnestene været et offentligt og gratis sundhedsvæsen, hvor alle har haft lige adgang og tilbydes den bedst mulige behandling.

Lægeløftet, som alle danske læger, der ønsker sig autorisation som læger, har aflagt siden 1815, indgår som et element i ligheds- og solidaritetsforestillingerne.

Det er derfor fuldt berettiget, at lægeløftet inddrages i den aktuelle diskussion om udformningen af det danske sundhedssystem og dets måde at fungere på.

Nogle hovedpunkter i den aktuelle diskussion om det danske sundhedsvæsen:

  1. Den medicinsk teknologiske udvikling.

  2. Hvad er forskellen i det private og den offentlige sundhedssektor mhp. økonomi, kvalitet, forskning og uddannelse?

  3. Kan lighed- og solidaritetstanken opretholdes, når det offentlige sundhedssystem »suppleres« med et privat sundhedssystem?

  4. Kan det offentlige sundhedsvæsen fungere bedre?

  5. Kan man med rimelighed forvente sig, at sundhedspersonale har en anden »moral« end andre dele af samfundet. Eller sagt på en anden måde: Har lægeløftet bindende/praktisk betydning?

Gruppen af læger i det danske samfund repræsenterer vidt forskellige holdninger til disse punkter. Så en mulig udgang på en intern diskussion blandt læger omkring disse spørgsmål kunne være:

  1. Afskaffelse af lægeløftet som forudsætning for at opnå autorisation som læge, idet den nuværende situation i al for stor udstrækning gør lægeløftet illusorisk.

  2. Splittelse af Lægeforeningen, idet det formentlig ikke vil være mulig inden for samme interesseorganisation at rumme professionelle, der i så grundlæggende spørgsmål adskiller sig på fundamentale områder.

  3. Oprettelse af en struktur, der systematisk vil følge den nuværende udvikling i sundhedsvæsenet med det klart formulerede sigte at bevare og udvikle ligheds- og solidaritetstankerne som de bærende for den behandling, der tilbydes borgere, der rammes af sygdom.

Med de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for, er det glædeligt - og forventeligt - at Dansk Medicinsk Selskab nu indkalder til debatmøde den 16. april.