Livsstilssygdomme - en misvisende betegnelse

Livsstilssygdomme er en hyppigt brugt betegnelse på en række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2, kræft og KOL.1 (Kræft omtales ofte samlet som livsstilssygdomme, selvom mange kræftsygdommes sammenhæng med såkaldte livsstilsfaktorer formentlig er marginal eller i det mindste ikke dokumenteret). I disse sammenhænge betegner livsstil en adfærd, som har betydning for sundheden, oftest rygning, alkoholforbrug, kost og motion. Ved at tale om livsstilssygdomme forudsætter man tilsyneladende, at det er adfærdsfaktorer, som er afgørende for, om man bliver ramt af sygdommene. Der findes også hos mange en forestilling om, at livsstil er en adfærd, som den enkelte suverænt selv vælger. Begge dele er misvisende, og jeg vil i det følgende argumentere for, at betegnelsen livsstilssygdomme bør forlades.

Mange former for adfærd øger risikoen for at blive syg, det gælder bl.a. rygning og alkoholstorforbrug. Men adfærden eller livsstilen er oftest hverken en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse for at få sygdommene. Nogle menne-sker kan ryge hele livet uden at få en eneste rygerelateret sygdom, mens andre med den samme adfærd bliver ramt tidlig af lungekræft, rygerlunger eller hjerte-kar-sygdomme. Der er selv nogle, der får lungekræft uden at have røget. Adfærden kan derfor ikke være den eneste forklaring - der skal mere til.

For det første er vi født forskellige. Dels er vores genetiske disposition forskellig. Dels fødes vi efter at have været udsat for forskellige påvirkninger i fostertilstanden, som har betydning for vores helbred som voksne. Ingen vil vel mene, at dette er resultat af en selvvalgt adfærd.

For det andet spiller de vilkår, vi lever under, en rolle for, om vi bliver ramt af sygdom. Vores opvækstvilkår har betydning for vores fremtidige helbred, det gælder boligforhold, sociale relationer, uddannelse, kost m.v. En kombination af opvækstforhold, ringere arbejdsforhold med både fysiske risici og større farlig stressbelastning, dårligere sociale netværk, bidrager til, at de mennesker, der tilhører de lavere sociale lag, har et ringere helbred og gennemsnitlig dør tidligere. Det er endvidere dokumenteret, at det indebærer flere negative helbredsmæssige følger at ryge eller drikke, hvis man har en lav social position, end hvis man tilhører samfundets top, hvilket underbygger påstanden om, at livsstilen ikke kan være den eneste forklaring på sygeligheden.

Livsstilen eller adfærden har betydning for, om mennesker rammes af hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes, men den er kun én af flere samvirkende årsager, hvor genetisk disposition, sociale relationer og levekår (fra fostertilstanden til alderdommen) udgør andre væsentlige årsager. Det er derfor misvisende at udnævne en faktor i dette årsagsnetværk til den afgørende ved at tale om livsstilssygdomme.

Livsstil forbindes ofte med en adfærd, den enkelte selv bestemmer over, men menneskers adfærd er næppe helt selvvalgt. En del af de vaner, vi har som voksne, er grundlagt i barndommen. F.eks. begynder mange at ryge, mens de stadig er store børn. Spise- og motionsvaner præges også af det, vi har oplevet som børn. De påfaldende store og stabile sociale forskelle i ryge-, drikke-, spise- og motionsvaner tyder på, at forhold i folks omgivelser har betydning for deres adfærd. Jeg vil ikke med dette påstå, at mennesker kun handler på ydre stimuli, og at de derfor intet ansvar selv har for, hvad de udsætter sig for. Det mener jeg, at alle har. Men vores valgmuligheder, ressourcer etc. er forskellige, og det er vi ikke altid selv herre over.

Ved at kalde sygdomme livsstilssygdomme giver man let indtryk af, at det er folks egen skyld og ansvar, hvis de bliver ramt. Som jeg har forsøgt at vise, er det kun i ret begrænset omfang grund til denne skyldplacering, både fordi sygdommene har en lang række andre årsager end adfærden, og fordi adfærden sjældent er helt selvvalgt. Betegnelsen livsstilssygdomme er derfor misvisende og bør forlades. Da sygdommene har så mange og forskellige årsager, er det nok i det hele taget ikke særlig meningsfuldt eller klargørende at give dem en fællesbetegnelse.

1) En søgning på Ugeskrift for Lægers hjemmeside gav 56 hits.