Anja Pinborg: Loven om embryodonation bør ændres
Hvert år nedfryses mere end 10.000 befrugtede æg (embryoner) på danske fertilitetsklinikker, men desværre smides ca. en tredjedel ud igen, da de overskrider tidsgrænsen på fem år for nedfrysning.
Hvert år nedfryses mere end 10.000 befrugtede æg (embryoner) på danske fertilitetsklinikker, men desværre smides ca. en tredjedel ud igen, da de overskrider tidsgrænsen på fem år for nedfrysning.
Hvert år nedfryses mere end 10.000 befrugtede æg (embryoner) på danske fertilitetsklinikker, men desværre smides ca. en tredjedel ud igen, da de overskrider tidsgrænsen på fem år for nedfrysning.
Med mange par på venteliste til ægdonation, altså til donation af ubefrugtede æg, er det et paradoks, at vi hvert år kasserer mere end 3.000 befrugtede æg. Men i henhold til loven om kunstig befrugtning skal mindst én af de kommende sociale forældre være genetisk beslægtede med barnet.
Faktum er, at det er svært at finde argumenter, der taler mod embryo- og dobbeltdonation uden samtidig at tale mod æg- og sæddonation, som har været lovligt i Danmark i mange år.
Derfor er dobbeltdonation, hvor både æg- og sædceller doneres, ikke tilladt.
Det samme gælder embryodonation, også kaldet prænatal adoption, hvor en kvinde eller et par donerer et befrugtet æg, der er i overskud efter en fertilitetsbehandling, til en anden kvinde eller et andet par.
Donation af ubefrugtede æg er tilladt i Danmark, men her skal kvinden gennemgå en hormonbehandling efterfulgt af en ægudtagning. Det er kun tilladt at betale et mindre beløb for ægdonation i Danmark, hvorfor der er mangel på donorer, og ventetiden er lang.
I Det Etiske Råds nye udtalelse om embryo- og dobbeltdonation slås det fast, at et væsentligt spørgsmål vedr. loven er, om og i så fald hvordan forskellen i genetisk tilknytning kan begrunde den lovgivningsmæssige forskel på embryo- og dobbeltdonation på den ene side og separat æg- eller sæddonation på den anden side.
I Det Etiske Råd har medlemmerne haft vanskeligt ved at se en begrundelse for, at forskellen i genetisk tilknytning i sig selv kan begrunde lovgivningen. I stedet har Det Etiske Råd forsøgt at begrunde lovgivningen ud fra de konsekvenser eller følgevirkninger, fraværet af genetisk tilknytning har eller kunne tænkes at have. Det kunne f.eks. tænkes at påvirke børnenes trivsel i negativ retning, hvis de ikke er beslægtede med mindst en af forældrene. En anden negativ konsekvens kunne være, at embryo- og dobbeltdonation på længere sigt kan have skadelige virkninger for barnet, fordi ægget ikke som ved naturlig reproduktion stammer fra den kvinde, der bærer barnet under graviditeten.
Det Etiske Råd har svært ved at finde argumenter, der taler imod lovliggørelse af embryo- og dobbeltdonation uden samtidig at tale mod æg- og sæddonation. Hovedparten af medlemmerne af Det Etiske Råd tilslutter sig derfor lovliggørelse af embryo- og /eller dobbeltdonation. Fordi medlemmerne ikke kan få øje på etiske hensyn, der med afgørende vægt taler mod en sådan lovliggørelse, der derimod vil skabe nye handlemuligheder for donorer og infertile kvinder eller par. Må der på baggrund af udtalelsen fra Det Etiske Råd komme gang i dialogen om embryodonation og forhåbentlig politisk vilje til at ændre loven til gavn for de mange barnløse som »venter på« æg.