I 2013 døde en 9-årig pige, Ella Adoo-Kissi-Debrah, som følge af et astmaanfald. Hun led af svær astma, boede i London tæt op ad en meget trafikeret gade og havde flest indlæggelser og anfald om vinteren. I en opsigtsvækkende retssag blev det konkluderet, at hendes død skyldtes luftforurening, der var høj i dagene op til hendes død [1]. Retssagen konkluderede også, at en indirekte årsag til hendes død var manglende information fra sundhedspersonalet til hendes forældre om, at luftforurening kan forårsage astma og forværre astmasymptomer.
Sagen slår den en tyk streg under luftforurening som en risikofaktor, vi må tage alvorligt. Luftforurening er en veldokumenteret risikofaktor for udvikling og forværring af alvorlige lunge-, hjerte- og hjernesygdomme, og læger bør i udredning og behandling af patienter inddrage den på linje med de klassiske KRAM-risikofaktorer: kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet.
Selv om luftkvaliteten i Danmark er forbedret gennem de seneste årtier, ligger niveauerne fortsat over WHO’s seneste retningslinjer. Stort set alle i Danmark er dagligt og gennem hele livet eksponeret for luftforurening på niveauer, der er sundhedsskadelige, konkluderer vi i en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse [2] .
Sammenhængen mellem luftforurening og alvorlige sygdomme er veldokumenteret, og evidensen er blevet styrket betydeligt de seneste år. Det står i dag klart, at luftforurening – også ved relativt lave koncentrationer – øger risikoen for en lang række sygdomme. Det gælder bl.a. astma hos børn og voksne, nedre luftvejsinfektioner og autisme hos børn samt KOL, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom, stroke, type 2-diabetes, lungekræft, demens hos voksne og for tidlig død som følge af flere af disse sygdomme. Luftforurening blev i 2023 estimeret til at forårsage omkring 3.280 for tidlige dødsfald i Danmark [3].
For den enkelte er risikoen for udvikling af sygdom og tidlig død relativt beskeden, men den samlede byrde for folkesundheden er betydelig på grund af den udbredte eksponering og de mange sundhedskonsekvenser.
Figuren herunder sammenfatter sundhedskonsekvenserne som følge af luftforurening for børn og voksne.
Visse befolkningsgrupper er særligt sårbare for luftforurening. Det gælder børn, gravide og deres ufødte barn, ældre, personer med eksisterende sygdom samt økonomisk sårbare personer. Samlet set drejer det sig altså om en betydelig del af befolkningen.
Sygdomsrisikoen er størst, hvis man bor tæt på væsentlige forureningskilder som trafikerede veje, industri og kraftværker eller arbejder i erhverv med høj luftforurening, f.eks. transport- og byggebranchen. Men også el- og fjernvarmeproduktion, små forbrændingsanlæg som brændeovne samt ammoniakudledning fra landbruget bidrager væsentligt til sundhedsskadelig luftforurening i Danmark. Luftforurening er derfor en risikofaktor, som læger bør være opmærksomme på i hele landet – ikke kun i de største byer.
For den enkelte er det vanskeligt at beskytte sig effektivt mod luftforurening, fordi eksponeringen er allestedsnærværende. Den mest effektive forebyggelse er strukturel og kræver politiske tiltag, som f.eks. at reducere trafikken, fremme cykling og kollektiv transport, udfase fossile brændsler, begrænse brug af brændeovne og nedbringe ammoniakudledningen fra landbruget.
En læge kan derfor i sagens natur ikke løse problemet, men ved at inddrage luftforurening som en relevant risikofaktor i sin praksis, kan læger bidrage til en væsentlig forebyggelsesindsats, især for patienter med svær lungesygdom som Ella Adoo-Kissi-Debrah. F.eks. ved at anbefale patienter at undlade brug af brændeovn, bruge emhætte, luftrensere, vælge transportformer og ruter med mindre trafikbelastning og opholde sig mere i rum og områder, der er mindst eksponeret.
Læger og andre sundhedsfaglige kan desuden via læge- og patientforeninger bidrage med at øge viden om luftforurening og styrke de strukturelle indsatser målrettet sundere luft for alle.
