Lungekræft i Strandby

Ugeskrift for Læger bragte den 12. marts en kronik af læge Knud Wilson, Strandby. Heri fremhævede han, at man ved bekæmpelse af lungekræft må sætte ind over for kræftfremkaldende stoffer i bredere forstand og ikke blot tobakken.

Som praktiserende læge i Strandby ved Frederikshavn fik Wilson rig lejlighed til at observere problemerne med en asfaltfabrik, som gennem 1960'erne og første del af 1970'erne medførte kraftige røg- og støvgener for et større boligområde. Myndighedernes langsommelige sagsbehandling fremgår af en artikel i Ugeskriftet i 1981 [1]. 1973 havde Wilson observeret en stigende hyppighed af lungekræft blandt sine patienter, og han skrev flere indlæg i Ugeskriftet om sagen.

I 1981-artiklen redegjordes også for den epidemiologisk-statistiske analyse, som Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi i 1977 havde foretaget. Ved sådanne epidemiologiske undersøgelser er det vanskeligt at afgøre, hvilken befolkningsgruppe sygdomstilfældene skal sættes i forhold til, dvs. hvordan nævneren i incidensraten skal fastsættes. I Strandby-sagen var statistikerne i første omgang tilbøjelige til at støtte den praktiserende læges indtryk af, at der var tale om en påfaldende stor forekomst af lungecancer. Den nærmere analyse afsvækkede dog formodningen, men som ved andre epidemiologiske undersøgelser, især af små materialer, kan man ikke nå frem til en egentlig bevisførelse. Selv om indtrykket af en oversygelighed i højere grad havde kunnet underbygges, ville man stadig mangle at afklare årsagerne hertil. Uanset de subjektive indtryk gennem årene af betydelig luftforurening ville det være vanskeligt at sandsynliggøre denne som en hovedårsag, da man ikke kendte de reelt indåndede forureningskoncentrationer og -mængder og de mange andre faktorer, der kunne spille ind.

Både Strandby-sagen og sagen om lungecancer og luftforurening i Fredericia [2] illustrerer vigtigheden af, at klinikerne og ikke mindst de praktiserende læger er opmærksomme på mulige miljømæssige forklaringer på de sygdomsfænomener, der iagttages hos patienterne. Da den enkelte læge normalt kun ser et beskedent antal sygdomstilfælde, vil en mere dybtgående epidemiologisk-statistisk analyse næsten altid være nødvendig.

Interessekonflikter: Jens Steensberg beskæftigede sig i Sundhedsstyrelsen og senere Miljøstyrelsen med de to nævnte sagsforløb.