Lyndiagnosegaranti - absurd politisk udspil!

Politiken gengiver, at landets sundhedsminister mener, at det er et fantastisk godt forslag, som socialdemokraterne skal have fremsat om, at syge skal have besked om, hvad de fejler, senest en måned efter, at de er blevet undersøgt. Han vil sikre »en ret til for offentlige kroner at gå over til de private og få en diagnose«, hvis den syge ikke er blevet udredt og har fået en diagnose inden for fire uge i det offentlige system.

Forslaget kan næppe være gennemtænkt. Ikke alle diagnoser kan stilles inden for en given tidsfrist, og nogle diagnoser »må ikke« stilles, før sygdommen har manifesteret sig med flere symptomer, som opstår på forskellige tidspunkter ofte med flere års mellemrum, som f.eks. sklerose. Forslaget er derfor meningsløst for en række patientgrupper og kan medføre forhastede konklusioner, fejldiagnoser og dermed fejlbehandling. De aktuelle muligheder for målrettet, specificeret behandling f.eks. af forskellige kræftformer kræver ofte forundersøgelser, som er tidskrævende, og som betyder, at den syge ikke umiddelbart kan få en endelig diagnose og et behandlingsforslag. Hvordan har ministeren mon tænkt sig, at resultaterne af forundersøgelser skal videregives til privatsygehuse? Og hvordan vil han sikre, at privatsystemet har den fornødne kompetence til hurtigere at stille korrekte diagnoser? En korrekt diagnose giver den største chance for helbredelse og sikrer også mod overbehandling. Læger i det offentlige sundhedssystem forhaler ikke forundersøgelser og dermed tidspunktet for at stille en korrekt diagnose.

Den nuværende regerings »liberalisering« eller rettelig regeringens favorisering af det private sundhedsvæsen har bl.a. medført budgetbegrænsninger i det offentlige sundhedsvæsen, hvilket kan påvirke effektive udredninger af alvorlige sygdomme. Dette problem løses bestemt ikke ved atter at overføre opgaver til det private system, men vil sandsynligvis betyde en yderligere økonomisk gevinst for privatsygehuse på patienternes bekostning.