Skip to main content

Måtte I tage ved lære efter Irakkrigen, kolleger

Morten Krogh Jensen, Holte

1. nov. 2005
3 min.

Saddam Hussein er styrtet, og et folk på over 20 millioner er med et minimum af civile ofre befriet efter 24 års rædselsregime under en despot, som kun kan sammenlignes med lederne af Gulag- og KZ-imperierne, Sovjetunionen, Kina og Tyskland. I Ugeskrift for Læger tilsluttede en række danske »sundhedsarbejdere« ved Karin Helweg-Larsen et al sig et åbent brev fra britiske kolleger i en protest mod den britiske regerings holdning til en om nødvendig militær afvæbning af Irak [1]. Niels Bloch Jespersen burde på ny have læst indlægget, han var medforfatter på, inden han i et svar til undertegnede fejlagtigt påstod, at indlægget alene var en påpegning af »de helt uoverskuelige sundhedsmæssige konsekvenser, som en sådan krig vil medføre for civilbefolkningen« [2, 3]. Det er rørende at læse, hvordan en gruppe af kolleger synes at have patent på en etisk og humanitær tilgang til verdens problemer, når selvsamme »etiske forpligtigelse til at forebygge vold og fremme en ikke-voldelig løsning af konflikterne« forårsagede utallige civile ofre i Bosnien, Kosovo og Afghanistan, inden den angelsaksiske verden - uden FN-mandat - greb ind [1, 2].

Jeg troede egentlig foreningen Danske Læger Mod Kernevåben (DLMK) ved Poul Revsbech, som også advarede imod en nødvendig militær afvæbning af Irak [4], i stilhed havde nedlagt sig selv, efter at den tjekkiske menneskerettighedsforkæmper og senere præsident for et frit Tjekkiet, Vaclav Havel, påpegede, at den stædige insisteren fra vestlige statsmænd, Mitterand, Kohl, Thatcher og Reagan, på at matche Sovjetunionens atomare mellemdistanceraketter, medførte, at de kommunistiske ledere i øst resignerede, frigav deres befolkninger og nedrustede [5], samt at den vestlige fredsbevægelse med sin manglende forståelse af terrorbalancens rod og farer, nemlig manglende frihed og demokrati i øst og Vestens uvilje til at forsvare samme, ikke tjente fredens sag [6]. Vi er mange, som spændt venter på en DLMK-kampagne mod Nordkoreas atomvåben og andre diktaturers efterstræben samme, eller skal vi helt analogt med Irakkrisen i en naiv og historieløs fejlslutning passivt overlade det nordkoreanske folk til Kim Jung Ils kommunistiske Gulag-stat bevæbnet med masseødelæggelsesvåben?

Kære kolleger. Måtte I tage ved lære af historien og Irakkrigen. Man kunne - ihukommende tidligere indlæg fra flere af forfatterne - få den mistanke, at nogle af Jer er drevet af en historieløshed eller en idiosynkrasi vendt imod demokratiernes ret til forsvar mod terrorisme og af vestlige frihedsidealer, senest stolt forsvaret af USA, England og Australien med støtte fra en lang række demokratier inklusive Danmark.


Referencer

  1. Helweg-Larsen K, Rosdahl N, Bygbjerg IC et al. De katastrofale sundhedsmæssige følger af en krig i Irak. Ugeskr Læger 2003;165:723.
  2. Jespersen NB. Stolt over humanitær holdning. Ugeskr Læger 2003;165: 1284.
  3. Jensen MK. De katastrofale følger af manglende indgriben i Irak. Ugeskr Læger 2003;165:1067-8.
  4. Revsbech P. Ny krig mod Irak må undgås. Ugeskr Læger 2003;165:834.
  5. D'Souza D. Ronald Reagan. How an ordinary man became an extraordinary leader. A Touchstone Book. Simon & Schuster, 1999:197.
  6. Havel V. Et forbeholds anatomi. Åbent brev til de vestlige fredsbevægelser. Det Udenrigspolitiske Selskab - juni 1990.