MacSween's pathology of the liver. 5th edition

Leverpatologi var indtil midten af forrige århundrede baseret på obduktionsfund, og selv om man ved opfindelsen af finnålsaspiration af Iversen og Roholm i 1939 fik mulighed for at studere levervæv, mens patienterne stadig var i live, fik undersøgelse af leveren først sin opblomstring, efter Menghini i 1950 opfandt en nål, der kunne udtage vævsprøver til histologisk undersøgelse. En gruppe af leverpatologer satte sig for at beskrive leversygdommenes histopatologiske karakteristika, og man vurderede, at der var brug for en lærebog, som omfattede alle aspekter af leverpatologien. Den første udgave af MacSween's Pathology of the Liver blev udgivet i 1979 med nogle af hepatopatologiens »fædre« som redaktører, og siden har bogen været den, som man konsulterede, når man skulle vurdere leverforandringer.

Bogen er nu udkommet i en femte udgave med en ny redaktionsgruppe, og for at hylde pionerernes store arbejde er den blevet opkaldt efter idemanden bag bogen. Forfatterne har formået at opdatere og optimere en bog, som i forvejen var tæt på perfekt. Det omfattende billedmateriale er af meget høj kvalitet og supplerer på bedste vis en klar og præcis tekst med de nyeste informationer på området, selv informationer fra DNA-microarray-studier. Billedmaterialet er desuden lagt på en cd-rom, så samtlige af bogens illustrationer med forfatternes accept kan anvendes til læserens egne præsentationer. Bogen er herudover udvidet med et kapitel om cellulære og molekylære diagnostiske metoder og et særskilt kapitel om den efterhånden hyppige ikkealkoholiske steatohepatitis. Også omtalen af de medikamentelle/toksiske påvirkninger af leveren er udvidet betydeligt, og de omfattende tabeller kan hjælpe leverpatologen med at identificere det relevante farmakon.

Bogen er på trods af sit omfang overskuelig med et godt og detaljeret indeks, en kort sideoversigt som indledning til hvert kapitel og referencelister for den særligt interesserede. Som redaktørerne udtrykker i forordet, er målet med bogen, at den skal kunne anvendes både encyklopædisk med relevans for nutidens hepatologer og hepatopatologer og som en lettilgængelig opslagsbog i dagligdagen. Redaktørerne sætter dette håb lidt på spidsen med formuleringen »If it's not in MacSween, it's not in the liver«, og jeg er meget tæt på at kunne påstå, at de har nået dette mål.

Bogen kan ikke undværes, hvis man beskæftiger sig med leverpatologi, om end det er på basalniveau eller som fagspecialist. Ud fra de danske krav til hoveduddannelsen i patologisk anatomi og cytologi er den nok lidt for omfattende som eneste lærebog i den almene uddannelse af patologer, men som supplement til en mere kortfattet og kompendielignende bog, kan MacSween's heller ikke her undværes.