Skip to main content

Mænd, sundhed og sygdom - ronkedorfænomenet

Professor Kaare Christensen E-mail: KChristensen@health.sdu.dk

27. nov. 2006
3 min.


En ronkedor er en syg eller gammel hanelefant, der isolerer sig fra flokken, når hans helbred gør, at han ikke længere kan opretholde sin dominerende status i flokken. At dette fænomen ikke er nemt at genfinde på savannen, samt at der er adskillige andre versioner af metaforen, betyder ikke så meget - Simon Sjørup Simonsen (SSS) har med dette udtryk formået at indfange og beskrive et alment kendt adfærdsmønster hos syge mænd, nemlig isolation og distancering ved alvorlig sygdom. At metaforen har vist sig levedygtig, viser udgivelsen af denne bog, der er baseret på SSS' ph.d.-afhandling fra 2004.

Bogen beskriver et humanistisk sundhedsforskningsprojekt, der belyser forholdet mellem sygdom og sundhed på den ene side og maskulinitet på den anden side samt deres indbyrdes påvirkning. Bogen tager udgangspunkt i kvalitative interviews med 13 mænd i alderen 30 år og opefter. Ud fra disse interviews opstilles ronkedormodellen, som så diskuteres i forhold til andre teorier inden for området.

De 13 interviews er spændende læsning. SSS viser i de skrevne sekvenser med efterfølgende tolkning en meget åben og fordomsfri indstilling til de forklaringer, mændene giver på deres sygdomsadfærd. Både positive og negative sider fremhæves, selv i situationer der umiddelbart synes indlysende negative. Som traditionelt sundhedsfagligt uddannet læser kunne man dog godt tænke sig lidt flere informationer om
de sygdomme, deltagerne har.

På basis af interviews af de 13 mænd opstilles en analysemodel, hvor distancering af sygdom er det primære. Reaktionerne der beskrives, strækker sig fra den totale isolation, hvor manden gemmer sig for sine omgivelser, uden at man kan kommunikere med ham, og hvorved han kommer for sent i gang med sin behandling, til den positive autonomi, hvor manden ikke vil identificere sig med sin sygdom hele tiden, men vil videre med sit liv. Bogen dækker desuden kort en række forskellige forskningstraditioner strækkende sig fra biologisk og adfærdsmæssig forskning til kvalitativ og sociologisk forskning.

I indledningen og på bagsiden af bogen står der, at bogen henvender sig til mænd, til deres partnere samt til alle dem, der i kraft af deres profession og funktion kan defineres som behandlere. Dette er en meget bred målgruppe, og de dele af bogen, der diskuterer beslægtede teorier og opfattelser samt forskelle mellem disse, er ganske krævende læsning for en ikkefagperson. De indledende interviews samt opstillingen af modellen er derimod meget tankevækkende og kan være med til at få os i social- og sundhedssektoren til at tænke over kønsforskelle i forbindelse med patienters reaktion på sundhed og sygdom. De kan også, som det fremgår i indledningen, indgå i vurderingen af mulige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser over for mænd, samt være med til at forbedre det kliniske arbejde i relation til mænds sygdom og sundhed ved at bibringe en forståelse af, at mænd i forbindelse med sygdom og sundhed i mange tilfælde tilhører en helt anden art end kvinder.