Skip to main content

Man undrer sig ...

Speciallæge Antonino Caldara, Storstrømmens Sygehus Stege. E-mail: caldara@dadlnet.dk

3. nov. 2005
2 min.

Som ivrig læser af debatsiderne i Ugeskrift for Læger, som avislæser i øvrigt og sidst men ikke mindst som læser af lægekredsforeningsbladene, har jeg erfaret, at mindst to amter her i landet har vist interesse for polske speciallæger. Næsten alle specialer efterspørges, sågar geriatri.

Disse læger rekrutteres vist via et svensk firma, der indgår en aftale med de interesserede amter. Amterne betaler et beløb, knap 300.000 kr. er blevet nævnt, for at få en speciallæge på prøve i et år.

Såfremt speciallægen, som i første ombæring ansættes som afdelingslæge, ikke indfrier forventningerne, har amtet kun betalt speciallægens løn i et år og skal i øvrigt ikke betale honorar til det svenske firma.

Den polske speciallæge har i mellemtiden været på besøg her i landet, og hvis ordningen har interesse, bliver speciallægen intensivt instrueret om danske forhold, og igennem en periode på seks måneder ligeledes undervist i det danske sprog, dagligt, i sit hjemland.

Ordningen tilfører det danske sundhedsvæsen speciallæger, som synes at være en mangelvare.

Jamen ... tøv en kende!

Der findes stadig en gruppe læger her i landet, der ikke har brug for seks måneders intensive kurser i sprog, samfund og lovgivning.

En lille del af disse læger er specialister inden for forskellige kirurgiske og medicinske specialer, en større del er specialister i almen medicin. Langt de fleste har beskæftiget sig med deres fag i mange år og har en kompetence, der svarer til en speciallæges.

Det eneste, de mangler, er det blå stempel fra Sundheds-styrelsen - så er de også formelt speciallæger.

Ville det ikke være væsentlig billigere og meget mere hensigtsmæssigt, om man sørgede for, at disse læger kunne gennemgå nogle relevante kurser og evt. et kortvarigt ophold på en relevant klinisk afdeling, og efterfølgende kunne de så betegne sig som speciallæger?

De er født og opvokset her i landet (med enkelte undtagelser), de kender lovgivningen, de er vant til at håndtere »systemet«, de yder en fremragende klinisk indsats på deres nuværende arbejdsplads, de vil ikke have svært ved at forstå, hvad patienter og plejepersonalet siger, og de kan umiddelbart integreres i et hvilket som helst nyt miljø, det danske sundhedsvæsen forlanger.

De har ret til ti dages betalt kursusvirksomhed om året jf. deres overenskomst, og disse ti dage kunne passende anvendes til relevante kurser eller ophold. Arbejdsgiveren skal blot betale deres normale løn.

Der findes ca. 90 af dem!