Man undres ...

Jeg afsluttede min gymnasietid i 1979 - og til translokationen sagde vores rektor, at en af de vigtigste forudsætninger for at udvikle sig og leve var, at man skulle bevare evnen til at undres og forundres.

Med Jørn Eges nekrolog over Alfred Skov Jensen blev jeg efterladt med en stor grad af vitalitet - for undre sig kunne man.

Jeg kan ikke forstå, hvorledes den anførte tekst på nogen måde kan opfattes som et efterskrift, som er en kollega værdig! To punkter undrer mig:

1) Hvordan kan Jørn Ege finde på at skrive en sådan tekst? Er det et - i så fald mislykket - forsøg på at være humoristisk? Et forsøg på at lufte sin frustration over, at en kollega udviser nidkærhed i sit arbejde - til patientens bedste - vurderet ud fra den aktuelle kliniske problemstilling? Eller dyrker Jørn Ege det gamle princip: »nedgør andre - så virker jeg selv større«?

Jeg har aldrig arbejdet sammen med Alfred Skov Jensen, men hans ry som en excellent kirurg er mig bekendt, ligesom jeg også ved, at han havde sin egen personlighed (det er ikke helt uset i lægelige kredse - og Jørn Ege er vel også med til at sætte farve på den palet?). Jeg har til gengæld arbejdet sammen med overlæge Palle Petersen i en årrække, og har altid fundet ham en meget værdig repræsentant for standen med et udtalt engagement og altid med patienten i fokus.

2) Hvordan kan man fra Ugeskrift for Lægers side lade en sådan nekrolog passere? Har man slet ikke overvejet, at man for den slags skriftlige indlæg kunne have et kodeks, en vejledning? Eller i det mindste en grad af moralsk etikette? Det skrevne giver jo slet ikke nogen information om vores afdøde kollega, om hans virke og indsats - og det kunne vel ellers forventes at være et rimeligt indholdskrav. Jeg skal anmode Ugeskriftets redaktion om, at man udarbejder nogle retningslinjer for nekrologer.

> Svar:

♠ Chefredaktør Torben Kitaj, Ugeskrift for Læger, E-mail: tki@dadl.dk

Vi har valgt ikke at have en kodeks eller vejledning for nekrologer, som vi betragter som meget personlige indlæg, som indsenderen står inde for.

Nekrologer er ikke objektive eller neutrale tekster, og derfor vil det uvilkårligt være sådan, at ikke alle kan nikke genkendende til den fremsendte tekst. Vi forbeholder os retten til at returnere nekrologer, som ikke lever op til almindelig omgangstone, men vi har ikke tænkt os at udarbejde en kodeks.