Mangler regeringen både sundhedsviljen og ambitionen?

Vores nye regering er kommet til verden efter et forståelsespapir, hvor der føles for sundheden, og der ønskes mere tid til omsorg. Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, og vi skal se frem til en tryg og værdig alderdom. For mennesker ramt af psykisk lidelse skal der laves en tiårs plan med forpligtigende mål om at øge levealderen [1]. Kan en læge ønske sig mere?

Det er altid nemmest at gøre nar af udlændinge, og vores skønne naboer i Storbritannien har desværre valgt os fra. De vil Brexit, de har stemt Brexit og de har aftalt Brexit … og nedstemt aftalen tre gange! Verdens udfordringer kan kun løses i fællesskab, og det er tragisk, når fællesskabet vælges fra, men det er også komisk, når man både vil og ikke-vil på samme tid.

Vores tidligere statsminister havde et klart 2020-mål for sundheden i Danmark: »Der er ingen grund til, at vi i Danmark ikke skulle leve lige så længe som svenskerne« [2]. Det er ikke lykkedes, og levetiden i Danmark i 2017 svarer til den svenske i 2007. Det går galt fra starten med en ringere spædbarnsoverlevelse, og svenskerne skal tilbage til 1996 for at have samme spædbarnsoverlevelse som Danmark havde i 2017 – Danmark halter op til 21 år bagefter [3]. Ses perioden 2012-2017 kan sandsynlighed beregnes for, at svenskerne tilfældigvis skulle klare sig bedre, og det findes helt usandsynligt med p < 0,0001.

Levetiden reduceres af de psykiatriske lidelser, der kan udgøre en fare for både den ramte og omgivelserne. Der er omkring et menneske i Danmark, der hvert år dømmes til forvaring for farlighed mod andre mennesker på grund af en psykoselidelse. Vi har i Danmark omkring 600 mennesker, der begår selvmord, og opgørelser viser, at 90% skyldes psykiatrisk lidelse [4].

Er man ramt af galskab og er tre gange på tre år blevet indlagt efter psykiatriloven, har det indtil nu været muligt at forsøge at forebygge en fjerde tvangsindlæggelse med tvungen opfølgning [5]. Det føles rigtigt, at vi i et frit samfund afskaffer enhver tvang, og regeringen har handlet og afskaffet tvungen opfølgning. Man kan også argumentere for, at netop de mest udsatte burde have ekstra opfølgning, og at der er 540 tilfælde af manglende indgriben om året, når der ønskes en øget levetid for mennesker med psykisk lidelse.

Jeg synes, at det er fremragende, at man både ønsker verdens bedste barndom og en tryg og værdig alderdom, men det er utroligt trist, at der kun kan garanteres, at bedemanden er lidt hurtigere end i Sverige. Vil regeringen sundhed i Danmark og samtidig vælge det usunde?